Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N: Stridspunkterne i Grundloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det vidunderlige skulde hænde, at det i en eller anden vigtig Sag
fik begge Tings Flertal imod sig, da maatte ansé det for sin
Pligt at træde tilbage, Kongens Ret selvfølgelig uforkrænket til
efter sit Skøn at modtage eller nægte Afskedsbegæringen.
Men er saaledes end Striden om Parlamentarismen for
Tiden bragt ud af Sagaen, saa er der dog endnu et langt, langt
Spring frem til Enighed mellem Partierne om Forfatningens rette
Forstaaelse og Udførelse. Endnu er Striden fuldt ud standende
om Betingelserne for de saakaldte foreløbige Loves Udstedelse og
navnlig for deres retsgyldige Varighed i Henhold til Grundlovens
§ 25, og lige saa skarpt staar Mening mod Mening om Vilkaarene
for Finansbevillingsmyndighedens Udøvelse overensstemmende med
Grlvns. § 49. Altsaa om tvende af de allervigtigste og mest
indgribende Æmner i vort Forfatningsliv er der Kamp, og næppe
nogen Udsigt til, at denne i lange Tider ad regelmæssig Vej vil
kunne føres til Ende.
Bestemmelserne om de foreløbige eller provisoriske Love i
den nu gældende Grundlov ereOrd til andet gaaede over i denne
fra Juni-Grundlovens §30 saa lydende: „I særdeles paatrængende
Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede
foreløbige Love, der dog ikke maa stride mod Grundloven og
altid bør forelægges den følgende Rigsdag*, og Forskrifterne om
Finansbevillingerne, der i Juni-Grundloven havde Plads i § 52,
hvor det hed: »Forinden Finansloven er vedtagen, maa Skatterne
ikke opkræves. Ingen Udgift maa afholdes, som ej har Hjemmel
i Finansloven*, have i den nuværende Grundlovs § 49 blot
modtaget den Slutningstilføjelse: „eller i en Tillægsbevillingslov*, hvilket
kun tilsigtede at tydeliggøre den Mening, der alt i Forvejen
indeholdtes i Paragrafen. — Da Grundlovsbuddene saaledes maa
betragtes som i et og alt fuldkommen identiske, synes den naturlige
Konsekvens heraf at maatte blive den, at ogsaa deres Fortolkning
og Anvendelse maatte blive den selvsamme under den gennemsete
Grundlovs Herredømme, som den havde været under den gamle
Grundlovs; — dette er imidlertid saa langtfra Tilfældet, at netop
det modsatte lader sig paavise! —
1 det Forslag til „Grundlov for Danmarks Rige*, som i
1849 forelagdes den da indkaldte Rigsforsamling, indeholdtes intet
om en Kongen forbeholdt, foreløbig Lovgivningsmyndighed. Det
var først det nedsatte Udvalg, der med Krieger som Ordfører fra
Hovedreglen i Grlvns. § 2: „den lovgivende Magt er hos Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
