Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N: Stridspunkterne i Grundloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved den endelige Behandling blev imidlertid
Regeringsudkastet vedtaget med 101 Stemmer mod 11 (deriblandt Grundtvig),
og den hele Tanke fik derefter Lov til at hvile, indtil den mange
Aar efter, under Forhandlingerne i 1885, atter fremdroges af
Etatsraad Juel.
Det Juelske Forslag, der fremsattes samtidig med Estrups
og Kleins, knyttedes ligesom disses til Grlvns. (ovenfor anførte)
§53, og lyder i al sin Korthed i umiddelbar Forbindelse med
§ens Slutningspassus: „I Henhold til Udvalgets Indstilling finder
da endelig Afgørelse Sted i hvert Ting for sig*, saaledes:
„; dog skal, dersom hvert af Tingene vedtager en forskellig Finanslov,
den forenede Rigsdag afgøre, hvilken af dem der skal være den gældende*.
Den opmærksomme Læser opdager let Forskellen og
Ligheden mellem de tvende Forslag.
Begge bevirke de en endelig Afgørelse, efter det Juelske
dog ikke, naar et af Tingene forkaster Finansloven helt, og
bevirke dette ikke ved Udvalgsafstemning, men ved Afstemning i
den forenede Rigsdag, men medens Grundlovsudvalget helt
udskyder Behandlingen i hvert Ting for sig og dermed ogsaa
Folké-tingets Forret til først at behandle Loven, lader det Juelske Forslag
alt dette blive staaende uforandret og paakalder først den
forenede Rigsdag, naar alle andre Udveje have lukket sig.
Dette sidste maa der navnlig lægges Vægt paa; ti
derved afvæbnes i Grunden den Hovedindvending, der i
Folketinget rejstes imod det, og som endog en saa skarpt seende Mand
som Thomas Nielsen — ikke at tale om Berg - gjorde sig til
Tolk for: „Det indeholder, ytrer han bl. a., et stort Tilbageskridt;
det vil tillægge den samlede Rigsdag det, som nu Folketinget har
efter den bestaaende Retstilstand, nemlig den overvejende Ind-
Mindretallet (David. Hansen, J. E. Larsen, Neergaard og Ussing) kan
derimod ikke tilraade dette Forslag. „Vi føle os tværtimod overbeviste
om, at Landstingets Betydning derved netop i høj Grad vilde svækkes,
. . . . og at Vejen til Konflikter mellem Folketing og Landsting langt
lettere aabnes, naar Tingene ved Budgetets Forhandling forenes, end
naar hvert Ting forhandler for sig, fordi Landstinget langt snarere vil
være rede til at erkende Folketingets sande Stilling til Budgetsagen end
til at indrømme, at det paa Grund af dets mindre Talrighed er samme
underordnet.* — Mærkeligt nok er saaledes Flertallet og Mindretallet
hvert for sig af Hensyn til Landstingets Anseelse kommet til saa
modsatte Resultater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
