Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N: Stridspunkterne i Grundloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forenet Rigsdag som Afgører fremfor den nuværende
faktiske Tilstand, med Regeringen som Diktator.
Naar Thomsen endelig mente, at Benyttelsen af
Etkammersystemet i finansielle Sager vilde stride mod Grundlovens Aand,
kunde man vel spørge ham, om det da er et Brud paa denne
Aand, at den forenede Rigsdag anvendes i et saa vigtigt
Anliggende som Valget af en ny Kongestamme og Fastsættelsen af
den fremtidige Tronfølgeordning (Grlvns § 8) eller i visse Tilfælde
Valget af en Rigsforstander (Lov 11. Febr. 1871). — I øvrigt kunde
jo mulige Skrupler i saa Henseende tøsernes, hvis man i Stedet for
den norske Ordning holdt sig til den svenske efter
Rigsdagsordningens ovenfor meddelte § 65, og lod Slutningsafstemningeme
foregaa i hvert Kammer for sig, men sammentalte Stemmerne:
her paa ligger der selvfølgelig mindre Vægt1).
Derimod er det en grundet Indvending mod det Juelske
Forslag, at det ikke har gjort Behandlingen i Fællesudvalget
obligatorisk, og at det ikke har gjort Valget af dettes
Medlemmer efter Forholdstalsvalgmaaden til en
grundlovmæssig Nødvendighed. Men denne Indvending vil tøsernes,
naar dette Forslag kombineres med den af Klein til § 53 foreslaaede
Tilføjelse2). Det er derhos sluttelig mindre heldigt, at det kun
giver den forenede Rigsdag Myndighed til at stemme enten om
Landstingets Affattelse af Stridspunkterne eller om Folketingets
Affattelse i deres Helhed, i Stedet for til at stemme over de
vedkommende Indstillinger enkeltvis. — Monrads Betænkelighed
herved, naar der skulde ske Lodtrækning, nemlig, at paa den
Maade forskellige Systemer kunde komme til at krydse hinanden,
gælder ikke, i alt Fald langtfra i den Grad, naar Talen er om
direkte Afstemninger, hvor Flertallet gør Udslaget.
I Medfør af den Begrundelse, der saaledes i det
fore-gaaende er givet, vilde den fremtidige Finanslovsordning være
indeholdt i følgende Forslag: * *)
*) Bajer syntes mærkeligt nok under Forhandlingerne at tillægge dette en
temmelig væsentlig Betydning.
*) Medens Kleins Forslag nød den Ære at gaa til en i øvrigt nominel anden
Behandling, blev der nægtet det Juelske en saadan Overgang, fordi lian —
hørte til Oppositionen; „ti, ytrede Grev Holstein, en Opposition, der staar
paa det Standpunkt, at Grundloven kan bruges, kan ikke fremme et
Forslag. der kommer fra et Medlem af Oppositionen, og som gaar ud paa
en Fornægtelse af Oppositionens Standpunkt, aldeles uden Hensyn til
Forslagets Indhold for Resten’ (sic!).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
