Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Børge Janssen: Kæltringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dan et Par Stier, der stikker øster ud, og naar De følger den
nordre af dem, saa kommer De lige til den gamleAltenborg —
men han er for Resten nok ikke hjemme —“
Med den Besked traskede jeg op gennem Kartoflerne øster
paa mod det vestre Hus.
Foran mig laa Storskoven.
I mange Herrens Aar har Vestenvinden kæmpet med den
for at komme frem øster paa, og i Kampen har de gamle Bøge
vredet og krympet sig, klamret sig fast i hinanden med stærke
Arme, og Vestenvinden har kunnet kroge dem, men ikke knække dem.
––-Ad en sandet Hulvej under ludende Træer gik jeg
fremad, Solens Glimt fangedes af Bladenes tusende Farver, her og
dér sejled et Blad dalende mod Jord, Lyden af mine Trin døde i
det dybe Sand, Skovfreden spændte sit Næt fra Stamme til
Stamme, fra Gren til Gren, og mens jeg gik dér, voksed alle de
gamle Kæltringhistorier, jeg havde læst og hørt, sammen til klare
Billeder for mit Øje.
Jeg saa’ Lange-Margrete med sine tolv Sønner ligge paa
Lur i Hulvejen, jeg saa’ en gammel Bondekvind bøjet under det
tunge Kvasknippe tungt arbejde sig hjemad, og saa bedst som
hun gaar, farer Lange-Margrete frem og griber hende i Struben.
Kvinden skriger og beder for sit Liv, men Lange-Margrete
griner med sin tandløse Mund og raaber haanende, spottende:
„Det er ikke saa farligt, dit Skidt, det er bare et Snit
under Hagen!"
Og saa sprøjtede Blodet, og Lange-Margrete grinede, saa
det klukkede i hende.
— Andre Historier fulgte, jeg huskede den om Jens
Langkniv, en af de Dejbjærg Rakkere, der en Morgenstund gjorde
Holdt udenfor en Bondegaard og bankede Manden op for at faa
en Dram. Drammen fik han, og saa fortalte han, at han skulde
til Marked i Viborg og sælge sin Ko, og da det nu traf sig saa
godt, at Bonden just ogsaa skulde til Staden, saa slog de Følge.
Som de nu gaar, siger Bonden med ét:
„Det er da svært, saa den Ko ligner min!"
„Ja—a,“ siger Langkniv, „der er saa meget, der ligner
hinanden i denne Verden!" —
Da de saa kom til Viborg, var de inde at faa sig et Par
Dramme, og da de gaar fra Gæstgivergaarden, skulde Jens et Par
Ærender i Byen, og han beder Bonden holde ved Koen saa længe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
