Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Børge Janssen: Kæltringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg tyggede lidt paa det, det var altsaa ikke
Kæltring-Moral, men Bonde-Moral, jeg havde truffet deroppe i Hytten, og
da jeg lidt efter alene traskede ned gennem Mosen og frem over
Heden, gik jeg og glædede mig ved, at hun ikke hørte til Taterne,
for hvordan det nu kunde være og ikke være, saa var jeg næsten
kommen til at holde af de ensomme Mennesker i den lille,
ensomme Hytte ved Skovbrynet.
Og jeg kom til at tænke paa, hvordan deres Fædre de
mange, mange Aar havde døjet og lidt, var bleven jaget fra Sted
til Sted som vilde Dyr, foragtede og bespottede, hvad Under da,
at de kom paa Kant med Samfundet, at de lod den røde Hane
gale og havde lidt let til Kniven; jeg saa’ endnu en Gang tilbage
mod Hytten, den gamle stod i Døren, hun stod kanske og
misundte mig, der skulde paa Rejse.
Saa gik jeg hjem gennem Storskoven.
Solen stod lavt, Himlen gløded og glimred blandt Stammer
og Grene, saa trolddomstyst faldt Aftenen paa, Vindene døde,
Mørket kom, men mørkest var der i Hulvejen — om jeg nu
mødte Lange-Margrete! —
Børøe Janssek.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
