Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Skoleinspektør P. Lauridsen: Christoffer Columbus. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men det er en grov Misforstaaelse. Ikke et eneste Øjeblik har han
tænkt paa at opsøge et nyt Fastland. Han levede og døde uden
at den Tanke nogensinde strøjfede hans Hjærne, at han havde
opdaget, hvad vi nu kalde Amerika. Han søgte ikke en ny
Verden, men en ny Vej til den gamle. I en vis Forstand vilde han
en ganske ligefrem Ting. Han vilde opsejle Indien gennem det
atlantiske Hav, „opsøge Orienten gennem Occidenten og ved stadig
at gaa imod Vest naa de Lande, hvor Kryderierne vokse*. Paa
Grund af Hindringer, som Columbus ikke kendte, var dette umuligt,
men der er intet middelalderligt over Tanken. Fra det 15de
Aar-hundredes mørke Baggrund flammer den frem med et skarpt og
klart Daglys og viser os en Mand, der gennem Daad er rede til
at forfølge Konsekvenserne af sin Tids Videnskabelighed. Derfor
er Columbus den første store moderne Aand, og derfor danner
1492 Skel mellem to Tidsaldre. Men lader os se lidt nøjere paa
det hele.
Før Columbus stod Europa østvendt, og del atlantiske
Ocean dannede Bagsiden af den beboede Verden. Magtens og
Rigdommens Stjærne havde ikke begyndt sin Vandring imod Vest,
og ingen bekymrede sig om, hvad der muligvis kunde ligge
hinsides det uhyre Hav, der indesluttede rædsomme Afgrunde, hvorfra
ingen kunde slippe op, eller løb ud i en hemmelighedsfuld
Opløsning af Elementerne, den ptolemæiske Sump, der, hverken var „godt
tørt* Land eller Vand eller noget menneskeligt kendt. Det var
Enden paa Jordens Kreds, finis terræ og Rædslernes Hjem,
hvorfra ingen vendte tilbage. Kun langs den inderste Rand vovede
Portugiserne, støttet til den gamle Verdens Kyst, at krybe
langsomt frem imod Indien. Folkeslagenes Frygt og Begær vare rettede
imod Solens Opgang, hvor der boede krigerske Nationer med hvasse
Klinger, og hvor der fandtes Lande lige saa rige paa Guld, Perler
og kostelige Urter som Europa paa Græs. I det fjærne Østen laa
Verdens Overflødighedshorn og Paradisets Have, men det sultne
Europa kunde kun draabevis smage paa al denne Herlighed. De
saracenske Tyrker havde slaaet sig ned paa Vejen og afskaaret
Forbindelsen. Efter Korstogene var Middelhavet for første Gang i
Historien bleven forvandlet til en cul de sac, og ad vildsomme
Kara-vanveje maatte Handelen søge frem til Indien og Kina. Det var denne
Afspærring, der fremkaldte Vesteuropas maritime Bevægelse i det
15de og 16de Aarhundrede og tvang Verdenshandelen ud i helt
nye Baner. To Slægtled levede og døde, medens Kampen for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
