Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Skoleinspektør P. Lauridsen: Christoffer Columbus. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tugisiske Konge strandede paa disse Fordringer, og i Spanien var
det paa et hængende Haar nær gaaet ligesaa. Med mindre
højstemte Krav vilde han have naaet en roligere Lykke.
Columbus var ganske sikkert et Geni, men det er ikke lige
saa sikkert, at han var et elskværdigt Geni. Han var en høj,
sværtbygget Mand af et strængt og imponerende Ydre. Hans
Ansigt var langt og kraftigt med fregnet rød Teint, Ørnenæse,
klare, skarpe, graa Øjne og rødt Haar og Skæg, der tidlig blev
hvidt. Han var barsk af Væsen og lidet elskværdig i sin Tale:
vindende, naar han vilde være det, og opfarende, naar han blev
vred. Han var tarvelig i Dragt og Livsvaner. Fra sin Ungdom
havde han tilhørt et religiøst Broderskab i Genua og hele sit Liv
igennem vedblev han at være stærkt religiøst bevæget. Selv paa
sin Lykkes Tinde klædte han sig snarere som en Munk end som
en Storadmiral og spansk Grande. Las Casas fortæller, at
Admiralen, da han vendte tilbage fra sin anden Rejse, var klædt næsten
som en Franciskanermunk, et andet samtidigt Øjenvidne har set
ham med Ordenens Hampereb om Livet, og Sønnen Diego
meddeler os, at han døde i Tiggermunkenes Kutte, en Orden, som han
altid havde været meget hengiven.
Om hans moralske Personlighed er det højst vanskeligt at
udtale sig. Hans Fjender beskylde ham for Vindesyge og
Penge-griskhed, men i denne Henseende tillod det 15de Aarhundrede
meget, og han synes ikke at have forarget sin Samtid. Han drev
en Smule Slavehandel, men det var den Gang ikke mere umoralsk,
end det nu er at ryge ægte Cigarer, medens Genboen sulter. Han
var en snarraad Mand, der sommetider kunde være underfundig,
men vi have ingen Eksempler paa, at han benyttede disse Ævner
i Siethedens Tjæneste. Om hans ægteskabelige Liv véd vi saa
godt som intet. Han giftede sig i Portugal og forlod 1484—85
Hustruen og flere smaa Børn, uden at de nærmere
Omstændigheder ere kendte, og her er slet ingen Plads for Beskyldninger.
Derimod hindrede hans religiøse Anskuelser ham ikke i, et Par Aar
senere, at knytte en Elskovshandel med Donna Beatrix Enriquez,
en spansk Adelsdame, der blev Moder til Fernando Colon. Han
giftede sig aldrig med hende, han nævner hende kun som Sønnens
Moder, i sit Testament paalægger han sin ældste Søn, Diego Colon,
at sørge godt for hende, da hap skylder hende meget, og, tilføjer
han, „jeg paalægger dig dette for at lette min Samvittighed, ti
denne Sag tynger svart paa min Sjæl*. — Vi kunne trygt beundre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
