- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
825

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Skoleinspektør P. Lauridsen: Christoffer Columbus. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vest af, og nogle faa Timer efter tog Columbus højtidelig Øen
Guanihani i Besiddelse for den spanske Krone.

Det store var fuldbragt. De to Halvdele af vor Klode, der
siden Tingenes Oprindelse havde været adskilte ved et
uoverstigeligt Svælg og levet hver sit Liv, skulde nu bringes i Forbindelse
med hinanden. Menneskeslægten begyndte Erobringen af en ny
Verden, og denne Erobring omdannede dens Liv. Civilisationen
forlod sin tusendaarige Vugge, Dannelsens Midtpunkt flyttedes fra
Middelhavets til Oceanets Kyster, og den menneskelige Aand søgte
dristig ud imod en ny Horisont, vid og uendelig som det Hav, den
nylig havde erobret. I dets Bølger druknede en Hærskare af
Fordomme, Ravnekrogsmeninger og Ammestuesnak, en hel Æras
Dannelsesslagger gik til Bunds, og der fremstod Slægter, hvis Blod var
som Ild og hvis Tanker som det brusende Ocean.

Men ingen af de Mænd, der overværede Optrinene paa
Guanihani, havde Begreb om, hvad der virkelig fuldbyrdedes hin
mindeværdige 12te Oktober. Den verdenshistoriske Betydning af
Columbuå’ lykkelige Sømandsdaad unddrog sig ikke alene hans,
men ogsaa hele Samtidens Forstaaelse. Han var sejlet ud i Haab
om, at Jorden var lille („El mundo es poco“), og han anede ikke,
at netop han skulde lægge en Verdensdel til dens Vækst. Han
var rejst hjemmefra for at finde en ny Vej til den gamle Verden,
og hans Samtid slog sig til Ro med, at han havde fundet nogle
Øer øst for Asien. De nye Rigdomskilder fyldte dens Sind med
romantisk Begær og indgød den en Beundring, som ikke havde
noget holdbart Grundlag. Spaniens Grander optog Admiralen i
deres Kreds, Hoffet fejrede ham som en hjemvendende Triumfator,
og Isabella græd af Glæde; men ingen anede at staa overfor et
historisk Unicum, der aldrig mere kan gentages, fordi der ikke er
levnet nogen ny Verden at opdage, og end mindre formanede de
rettelig at bedømme en Bedrift, hvis Rækkevidde og Konsekvenser
selv vi — efter 400 Aars Forløb — kun kunne se i Skyggerids. —

Den menneskelige Følelse ynder at stedfæste store
Begivenheder, og der er anvendt megen Skarpsindighed for at paavise det
Sted og den 0, hvor Columbus „gjorde Land“ d. 12te Oktober,
men nogen absolut Sikkerhed er næppe endnu naaet. Usikkerheden
hidrører fra mange Forhold. Efter Spaniens Ankomst affolkedes
Bahamaøerne i forbavsende kort Tid, og med Indianerne forsvandt
baade Traditionen og de oprindelige Navne. Desuden er Columbus’
egen Beskrivelse altfor storstilet til at kunne passe paa nogen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0833.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free