Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. O. Jespersen: Sprogets Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udaanding indtræder, lukkes Munden en Smule til, og Læberne
bliver af Grunde, der siden skal paavises, skudt noget frem; men
denne Mundstilling frembringer netop, naar Stemmen kommer til,
Vokallyden o. Man kan da ogsaa høre en dyb Lyd af et
langtrukkent Oh! (eller Aah!) fra en hel Skare Mennesker i samme
Øjeblik, som de bliver Vidne til et eller andet overraskende Skue.
Hvis der foruden Overraskelse føles Smærte, er der en Tilbøjelighed
til at sammentrække alle Muskler i Legemet, derunder
Ansigtsmusklerne, og Læberne vil da trækkes tilbage; dette forklarer
maaske, at Lyden bliver højere og klinger som ah! eller ach!‘
(Anf. V. S. 92).
II.
Fælles for alle tidligere Forsøg paa at løse Problemet om
Sprogets Tilblivelse er Metoden; man hensætter sig i Tanken til
en Urtid og spørger da: hvorledes kan Mennesker eller
menneskelignende Væsener, der hidtil ikke har talt, komme til at faa et
sprogligt Meddelelsesmiddel? Ja, denne Metode følges ikke alene
umiddelbart af alle, men den angives endog udtrykkelig som den
eneste mulige (Marty).
I Modsætning dertil vil jeg gøre gældende, at det netop er
denne Metode og denne Maade at stille Spørgsmaalet, der er
Skyld i det ringe Udbytte, man har vundet ved alle disse
An-strængelser. Man har baaret sig ad som Tyskeren i den bekendte
Fortælling, der vilde konstruere Kamelen ud fra sin egen indre
Bevidsthed. Som Hegel begynder sin Filosofi med det rene Intet
og saa lader Tanken springe derfra til den rene Væren, saaledes
har man begyndt sin Sprogfilosofi med den sproglige Ikke-væren
og søgt at springe derfra til den rene Sprogtilværen. Men
Spring er farlige, naar man ikke har et fast solidt Grundlag at
sætte af fra!
Skal vi haabe at faa noget ud af Undersøgelsen, maa vi
altsaa se os om efter nye Metoder, nye Veje; og der er da,
saa-vidt jeg kan se, to Veje, ad hvilke vi kan naa frem til Steder,
hvor der kan aabne sig nye Udsigter over Sprogenes Urverden.
Den første Vej er gennem Bamesproget. Paa andre, rent
fysiologiske Omraader har man gjort den Opdagelse frugtbringende
i stor Udstrækning, at Individets Udvikling i det hele og store
følger de samme Baner som Slægten, at altsaa det enkelte Foster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
