Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. O. Jespersen: Sprogets Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skolebestyrer Fasting, desto finere er Betoningen i Talen. De
franskes Tale regnes jo for særdeles fin, men der er ogsaa
Betoningen, saavidt jeg kan dømme, meget sparsom og fin. Vi
erindres her om Stanleys livfulde Skildring af hans første Møde
med Europæere (Portugisere) efter at være kommen gennem det
mørke Fastland; noget af det, som da slog ham mest, var, at
Mennesker kunde tale paa den rolige Maade.8 — Den Paastand,
som disse Overvejelser fører os til, nemlig at der har været en fjærn
Periode, hvor al Tale var Sang, hvor disse to nu adskilte
Virksomheder endnu ikke var differentierede, kan dog næppe paa
Videnskabens nuværende Standpunkt bevises induktivt med samme
Sikkerhed som de følgende Sætninger, jeg skal opstille om
Ursprogets Beskaffenhed.
Den sproglige Udvikling synes bestandig at have en Tendens
til at afkorte Ordene; Vokalerne i svage Stavelser fordunkles og
bortfalder tilsidst helt; Slutningslyd sløjfes (som paa Fransk; ogsaa
paa Dansk ka, ska’, for kan, skal o. s. v.), Begyndelseskonsonanter
er ofte ikke mere standhaftige (som i engelsk kn-, dansk hj-,
hv-o. s. v.), inde i Ordene foregaar Assimilationer o.s.v. o.s.v.
Sprog-historikerne kan anføre Masser af Eksempler paa endogsaa meget
vidtgaaende Afkortelser i Tidernes Løb: eng. lord, med dets
tre-fire Lyd hed før laverd og paa Olden gelsk hlaford, ja den
old-germanske Form for samme Ord har sikkert beslaaet af 12 Lyd;
lat. nugustus er paa Fransk gennem aoust blevet til am’d, der nu
kun bestaar af to eller en Lyd (au, u); oculus har i de forskellige
romanske Sprog givet occhio, ojo, æd. Det er noget, vi overalt
bliver Vidne til; de ældste Sprog i vor Sprogæt (Sanskrit, Zend)
er ganske overordentlig rige paa lange Ord; jo længere vi gaar
tilbage, des større bliver Antallet paa Flerstavelsesordene. Disse
Kendsgerninger bringer mig til at udtale en bestemt Mistillid til
den Lære, der er den almindeligst udbredte blandt Sprogforskerne,
nemlig at alt Sprog har taget sin Begyndelse med korte
Enstavelsesord, de saa kaldte Rodord; denne Teori hævdes her
hjemme f. Eks. af Jessen som uimodsigeligt bevist; den danner et
Punkt, hvor de to ellers saa skarpe Modstandere Max Muller og
Whitney kan mødes i skøn Endrægtighed, og den sidst nævnte
betænker sig endog ikke paa at lyse hver den i Videnskabens
Band, som ikke i den ser et ufravigeligt Udgangspunkt for alle
Undersøgelser om Sprogets Oprindelse. Men denne Bandbulle bør
dog ikke afholde os fra at sige, at hvis Sprogudviklingen i for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
