Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N. Neergaard: En ny Bog om Alderdomsforsørgelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En ny Bog om Alderdomsforsørgelsen.
Cordt Trap: Om Statens Stilling til Ubemidledes Alderdomsforsørgelse i flere
europæiske Lande. Gads Forlag. København 1892.
Dette omfattende og fortjænstfulde Værk har paa en vis
Maade haft en ond Skæbne. Planen dertil blev lagt og det
væsentligste Arbejde ved det gjort paa en Tid, da
Alderdomsforsørgelses-Spørgsmaalet i Danmark endnu befandt sig paa
Overvejelsernes Stadium og da saaledes det i Bogen tilrettelagte Materiale
og de Betragtninger, som er byggede derpaa, kunde antages at
ville faa praktisk Betydning for den Løsning af Spørgsmaalet, som
øjensynlig forestod i en ikke fjæm Fremtid. Men nu føjede det
sig saa, at den praktiske Politik uventet hurtigt fik Brug for
Spørgsmaalet og lidet nænsomt forstyrrede Teoretikernes Cirkler,
inden disse endnu paa langt nær var færdige. Da Traps Bog
udkom, havde Alderdomsunderstøttelses-Loven af 9. April 1891 allerede
været i Virksomhed en Tid, og Spørgsmaalet var dermed praktisk
set afgjort for en Aarrække.
Men om end Bogen kom post festum, er det Arbejde, den
rummer, derfor ingenlunde spildt, heller ikke hvad det praktiske
Udbytte angaar. Alderdomsforsørgelses-Spørgsmaalet er for
omfattende og vanskeligt, til at der allerede nu lader sig tænke en
definitiv Løsning af det. Den danske Lov var, som den tyske, et
Forsøg paa ukendt Grund. Før disse to Love, der er byggede paa
helt forskellige Principer, udkom, havde intet Land prøvet at føre
Spørgsmaalet fra Teoriernes ud i Virkelighedens Verden, og intet
af Stederne havde man et blot tilnærmelsesvis tilstrækkeligt
statistisk Materiale at bygge paa. 1 begge Lande maa Lovens Praksis
skabe den Grundvold af Erfaring og statistisk Viden, hvorpaa en
videre Udvikling skal bygges. Dette vil imidlertid tage Aar, og
intet vil heller væne mere fejlagtigt end ikke at give de to Love
tilstrækkelig Tid til at prøves og til at vise deres Fortrin og
Mangler. Men er først denne Prøve gjort, saa er der ogsaa en til
Vished grænsende Sandsynlighed for. at der vil blive meget at
rette, og Alderdomsforsørgelses-Spørgsmaalet vil da alter blive
brændende her hjemme.
Til den Tid vil en Bog som denne utvivlsomt kunne gøre
sin gode Nytte, og man vil ogsaa i den Periode, hvor
Iagttagelserne skal gøres og Kritiken udvikles, ofte kunne faa Brug for
56*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>