Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N. Neergaard: En ny Bog om Alderdomsforsørgelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uoverkommelig, men naar Grunden én Gang er lagt i de unge
Aar, vil de siden faa Lyst og Mod til at bygge videre derpaa.
Dog antyder Forf. Ønskeligheden af, at man ikke, som efter det
Blackleyske Forslag, indskrænker sig blot til Tvangsbidrag fra
Arbejderne selv, men tilføjer et passende Bidrag fra det offentlige.
En særlig Interesse har Forfatterens Behandling af vor nye
danske Alderdomsunderstøttelseslov. At den ikke falder
sammen med hans egne Ideer om den rette Løsning af
Spørgs-maalet, vil man se af det foregaaende, men han er dog
ingenlunde blind for dens gode Sider. Saaledes fremhæver han, at den
ingenlunde kan siges helt at være gaaet bort fra
Selvhjælpsprin-cipet. Den indtager tværtimod „en ejendommelig Mellemstilling*
mellem Stats- og Selvhjælpssystemerne, idet den „vel lader det
offentlige bære de fulde Udgifter ved Forsørgelsen, men betinger
dennes Nydelse af, at en Person i sit foregaaende Liv har vist
Selvhjælpsbestræbelser" (o: i et vist Antal Aar holdt sig udenfor
Fattigvæsenet og uberygtet). „Et saadant System vil“, fortsætter
han, „have den udelukkende Statshjælps Mærker, men til Fordel
for samme kan anføres, at det kan tages i Tjæneste for en
virksom Selvhjælpsbevægelse, om end for et begrænset Felt, og at
Samfundet herigennem vil have det i sin Magt at fordele denne
uhyre Samfundsopgave over længere Perioder, idet Kredsen af de
understøttede Personer gradvis udvides. Endelig vil Betragtningen
af Understøttelsen blive højnet ved det personlige Udvalg, som den
forudsætter". — Som en væsentlig Fordel ved Loven fremhæves
desuden det ringe administrative Apparat, den kræver og den vide Plads,
den lader aaben „for en Hensyntagen til de individuelle Forhold*.
Men paa den anden Side har Forfatteren ogsaa stærke
Indvendinger at gøre. Han frygter, at det i Tidens Løb „ikke vil lykkes at
hævde Alderdomsunderstøttelsen en fra den øvrige offentlige Hjælp
skarpt adskilt Særstilling". Den Elasticitet, som paa en vis Maade
er en Fordel ved Loven, vil ogsaa rumme en stor Fare, idet det
kan befrygtes, at, naar de første ti Aar ere gaaede „og en ny
Aldersklasse, som med Loven for Øje har haft de stærkeste
Motiver til at holde sig fri af Fattig væsenet, rykker op over det 60de
Aar og stiller sine Krav til Alderdomsunderstøttelse", vil „Presset
af disse uhyre økonomiske Interesser bringe Kommunerne, frit
stillede som de ere, til med ethvert Middel at værge deres i
Forvejen haardt tyngede Budgeter, blandt andet ved at reducere
Understøttelsen til det mindst mulige og ved at tildele den under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
