Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Larsen: Et gammelt Minde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frøken Francke altid sagde, at det var af de Skorstene, som
alting gik op i.
Da det begyndte at blive lidt mere raat i Luften
hen-imod Slutningen af November, foretrak Damerne ogsaa at
tilbringe Aftenerne sammen inde i Frøkenens egen Stue. De plejede
altid at sidde de sidste Timer paa Dagen og arbejde omkring
det samme Bord. Saa sømmede og hæklede de noget, de af dem,
som kunde se at arbejde ved Lys; Frøken Wille kunde det ikke
og lagde i Reglen Kabaler. Af og til kunde de ogsaa spille en
lille lav Whist, hvor Gevinsten tilfaldt Selskabet for fattige Børns
Juleglæde i den gamle By.
Nu da Julen var ved at nærme sig, fik de særlig travlt,
fordi de skulde have de Smaating færdige, som de havde lovet at
skænke Foreningen for de fattige smaa Børn. Det var
Bestyrerinden for en Almueskole paa vor Side af Floden, som stod i
Spidsen for det Selskab, og alle de aktive Medlemmer bestod af
Damer; Juleaften samledes de Klokken seks med Børnene paa
Skolen til et Juletræ, hvor der saa blev uddelt nyttige Gaver
til de smaa. Nu var Forstanderinden en ganske særlig god
Ungdomsveninde af Frøken Lange, saa hun plejede altid at
bede hende og de tre andre Damer ind til sig selv til Te
bagefter. Der sad de saa sammen til Klokken ti, det vil sige
Enken plejede at gaa hjem allerede Klokken ni, fordi hun altid
følte sig saa træt ved den Tid, og paa den Aften, sagde hun
var hun ikke bange for at gaa alene paa Gaden, der maatte
aldrig nogen følge hende.
Gaverne til Børnene bestod for en stor Del netop af
saa-danne Ting, som Medlemmerne af Selskabet selv lavede, og
mine Damer arbejdede ivrigt med at hakke smaa Klokker og
strikke Forklæder; Frøken Wille, som ikke kunde se at arbejde
ved Lys, klistrede Kræmmerhuse til Pebernødderne sammen af
kulørte Papirer.
Naar de saaledes sad med deres Sager, talte de meget
om alle de sørgelige Hjem, som saadanne stakkels Børn maatte
leve i, og de vidste saa godt fra Forstanderinden, hvor
utaknemmelige den Slags Forældre kunde være og saa store
Fordringer de kom med og slet ikke var tilfredse med det, mere
velstillede Folk dog gjorde for dem og deres Børn. Frøken Wille
spurgte mig, om vi ogsaa havde Socialister hjemme i Danmark,
og da jeg sagde Ja, rystede hun paa Hovedet, og to af Damerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
