- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
882

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Larsen: Et gammelt Minde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sagde paa én Gang, at det var meget sørgeligt, og saa hakkede
de videre paa deres smaa Klokker og Tørklæder til at lyælpe
paa de smaa fattige Børn og sørgelige Hjem med.

Jeg fik Lyst til at læse højt for dem, medens de saaledes
sad og nuslede, og tog fat paa en Roman i fire Dele af et
borgerligt men spændende Indhold, som jeg tænkte maatte
interessere dem. De var alle enige om at beundre min Oplæsning,
man arbejdede saa ganske udmærket efter den, og den Bog var
jo ligefrem glimrende valgt i Lejebiblioteket, jeg havde vist
megen Interesse for Bøger?

Ja, det havde jeg jo ganske vist!

Men Bøger var virkelig ogsaa ganske dejligt, især til
Højlæsning; de havde allesammen haft en eller anden mandlig
Slægtning, som havde læst saa ganske udmærket, det gav saadan en
Hygge i et Hjem!

Og Frøken Lange gav mig pisket Æggeblomme med Rom
for at hjælpe paa Stemmen, og Damerne tog sig somme Tider
en ganske lille Kop Ekstrakaffe, det vil sige ikke Enken, der daarligt
kunde taale Kaffe saa sent om Aftenen.

December var begyndt med en underlig stille Regn, og
den blev ved paa samme Maade. Ikke at det kom ned i stærke
Bløder men saaledes, at den graa Himmel, som hang over den
graa By, kunde briste ud i Væde, og det varede da Timer
igennem. Saa klarede det stundum lige i Vest ved 3—4 Tiden,
og fra Vindusfordybningen saa’ man Solen gaa ned bag nogle
sprængte Lag af lange Skyer, der skinnede som halvfortærede,
glødende Spanter af et brændende Hus.

Der var kommet et Par Breve hjemme fra, og en Ven
sendte en Bog. Jeg kunde, trods alle gode Forsætter, ikke lade
være at læse den. Og saa var det en god Bog i vort danske
Sprog.

Jeg sad over den om Aftenerne, naar de gamle Damer for
længe siden laa i deres Sænge, og alt var ganske stille i Huset.
Skodderne var lukket for Vinduerne, og ude fra naaede ingen
anden Lyd ind til mig end en Gang imellem nogle lange Blaf af
Vinden over Floden.

Den Bog var af de sjældne Bøger, hvor hvert eneste Ord
har Værdi, og hvor man ved den stadig fornyede Læsning
opdager flere og flere af de fine Klange i Sammenstillingerne og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0890.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free