Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Larsen: Et gammelt Minde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gyndelsen, at det kun var Damer; men saa havde Frøken Høhncke
spurgt, om den fremmede Herre, der jo selv ikke havde noget
Hjem i Byen, ikke kunde have Lyst til at komme med hjem til
hende bag efter og spise i al Tarvelighed.
Jeg saa paa Frøken Lange. Der var i hendes Øjne og hele
forlegne Holdning en diskret Deltagelse, som jeg syntes, det var
Synd at støde fra sig. Og jeg bad hilse Frøken Høhncke og sige
mange Tak.
Frøken Høhnckes Lejlighed var temmelig lille, og da hun
ikke for alt i Verden havde villet skille sig ved noget af sine
afdøde Forældres Møbler, var Pladsen overmaade knap. Man kunde
i en stegende Varme kun bevæge sig i smalle Gange mellem en
Mængde Lænestole og Borde, og vi sad i Dagligstuen i dødelig
Angest for at komme til at rive nogen ned af de talløse
Nipsgenstande af Glas og Porcellæn, der stod opstillede paa ikke mindre
end to Spejlkonsoller lige overfor hinanden. Jeg erindrer kun,
at vi fik Andesteg med en skummende Frugtvin til, som en af
Frøkenens Brødre selv havde lavet, og bagefter en hel Del søde Sager
og Kaffe. Og saa blev min Tavshed midt imellem de yderst
talende Damer undskyldt med, at jeg jo paa saadan en Aften
maatte være noget melankolsk ved at være borte fra mit Hjem.
Klokken ni trak Enken sig tilbage, og et Kvarters Tid efter klagede
jeg med Rette stærkt over Hovedpine. Frøken Høhncke tilbød
Eau de Cologne eller maaske endnu bedre en lille Kende
Salmiakspiritus paa et Lommetørklæde at lugte til, det brugte Frøkenen
selv saa tit i Klasserne. Men jeg takkede mange Gange og fik
saa ogsaa Lov at gaa, da jeg ikke var nødvendig til den lille Whist.
Der laa et Uføre af Tøsjap over alle Gader. Jeg traskede
i mine Galosker tværs igennem det. Henne paa Torvet var der
lukket og slukket i den eneste nogenlunde ordentlige Kafé herovre,
ellers vilde jeg have taget mig en Cognac og Sodavand; nu bøjede jeg
igennem snævre Gyder med Rendesten i Midten hjemefter; man
maatte gaa ganske nær op ad Husene og kunde høre Folk snakke
bag de oplyste Rullegardiner. Saa kom jeg til Floden. Derfra
gik en Smøge til vort Hus.
Man gik ind ad en Port og op ad en meget bred Trappe.
Lys var der ikke, men jeg kendte hvert Trin i Mørke; uden at
tænke det mindste, blot med en god Del Hovedpine endnu tilbage,
naaede jeg op ad Trappen.
Tilskueren. 18M. 58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
