Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: I Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke, den var kun i Billederne, kun i Rembrandts Billeder, den
skinnede paa Ruitenbergs hvide Skærf, saa det næsten gjorde ondt
i Øjnene at se derpaa.
Beundringsværdig er dog især Fremstillingens intensive Liv.
Livet tindrer frem overalt hvor Sollyset falder, det er som om det
vækkes af det, som om det ved dets Straaler rejste sig i fornyet
Kraft fra Nattens og Gravens Skygger.
Mange af Hovederne, især af de bageste, er fint udtryksfulde,
det skønneste er dog vel et i Mellemgrunden til højre, tæt ved en
fremstrakt Haand. Blikket er saa ualmindelig sjælfuldt, fornemt
spørgende, kritisk iagttagende, sagtens en Smule beslægtet med
Rembrandts eget. For selve Hovedfigurerne, den store Kaptajn
og den lille Løjtnant, er det vanskeligt at faa saa megen Interesse.
Tydeligt nok har Maleren selv ikke haft den stærkeste Interesse
for alle de’Personer, der har været saa venlige hos ham at bestille
deres Portræter samlede paa dette Billede. Hist og her spores det,
at han har haft Besvær med at faa dem alle med, til venstre ses
to Hoveder paa en Krop. Og de gode Skytter har maaske ikke
haft tilstrækkelig Forstaaelse af, hvor nyt og højt det Maal var,
Maleren her med hele sit Genis Fyrighed og Kraft stræbte at naa,
til at føle sig fuldkommen tilfredse.
I lang Tid gjaldt „Nattevagten" for at være Rembrandts
Hovedværk. Efter at Fromentins fortrinlige Bog „Les maitres
d’autrefois* har set Lyset, er en Tilbøjelighed til at tale nedsættende
om Billedet og finde det forfejlet ingenlunde ualmindelig. Hvor
glimrende, fornøjelig og lærerig end Fromentins Kritik af
„Nattevagten* er, den bærer for meget Præg af den latinske Races
indgroede Kærlighed for de klare Skemaers Rammer til her at yde
Ret og Skel mod den nordiske Mester, der aldrig rettede sig efter
gode og sunde Regler. „Nattevagten* er visselig hverken i ren
malerisk Henseende eller som Portrætkunst eller som
Menneskeskildring det fuldkomneste, Rembrandt har malt. Men det er ikke
Størrelsen alene, der gør det til et af hans vigtigste og vægtigste
Værker. Den Art af Skønhed og Poesi, med hvilken det
overrasker og fængsler, ejer det ene mellem alle hans Arbejder og ene
mellem al den Malerkunst, der findes i Verden. IV.
IV.
I Jødekvarterets Hovedgade ligger det statelige Hus, som
Rembrandt ejede i sine Velmagtsdage. Her levede han omgiven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>