Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: I Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billeder, netop her i Joden-Breestraat, hvor Flertallet af dem er
malte og hvor hans Fantasi benyttede det Bygningsstof som
Omgivelserne bød ham.
En enkelt Side af Rembrandts Virksomhed som Maler lærer
man kun at kende ved at rejse til Holland. Hans Fædreland har
bevaret de tre store Portrætbilleder, som med god Grund regnes
for de høje Mærkepæle paa hans Kunstnerbane, og generhvervet
det bevarede Fragment af hans fjærde Hovedværk i samme Retning.
Værkernes historiske Rækkefølge betegner klart hans Udvikling og
Fuldkommengørelse. Anatomiscenen fra 1632 i Haag har allerede
nok af ejendommelig rembrandtsk Poesi, Stemning og malerisk
Virkning til at hæve sig op over andre hollandske Billeder af
lignende Æmner, men det staar dog slet ikke disse saa fjæmt som
»Nattevagten*, der er malt ti Aar senere, staar de andre hollandske
Skyttebilleder. Der er mere af individuel Karakteristik i
»Anatomiscenens* Figurer end i „Nattevagtens*, de har intet fantastisk, de
er mindre benyttede som Musikakkorder, men den Harmoni, der
er anslaaet, er heller ikke gennemført. Medens nogle af Tilhørerne
med største Iver og Andagt lytter til Professorens Forklaring1),
paraderer andre i Auditoriet ene og alene for at blive malte. Den
pyramidalske Opbygning af Tilhørernes Hoveder er tvungen og
kunstig. Og hvor mange store Skønheder Billedet end rummer, er
det unægteligt — af en Rembrandt at være — spinkelt, tørt og glat
malt. Dets Farvevirkning med de skarptgule, voksagtigt klare
Hoveder og de noget massivt sorte Dragter er en Forfalskning af
de tætte Femislag, der, ujævnt paaførte som de er, pletvis
aaben-barer, at Billedet oprindelig har været stemt i en lys og kølig
graa Tone. Baade i Henseende til Stemningsfylde og til malerisk
Skønhed og Kraft bliver det næsten knust af det herlige
Studiehoved fra 1650, som Museets ny Direktør, Dr. Bredius, for kort
Tid siden har haft den Lykke at erhverve for Samlingen og som
er bleven ophængt lige ved Siden af Anatomiscenen.
Desværre er Størsteparten af den anden Anatomiforelæsning,
som Rembrandt malte 1656, i Begyndelsen af forrige Aarhundrede
tilintetgjort ved en Ildebrand. Det bevarede Fragment viser Liget
paa Dissekérbordet, set i stejl Forkortning indefter fra de store,
plumpe, udstrakte Fødder. Bag dette er Dr. Deymans Krop,
*) Jfr. Jul. Langes fortræffelige Redegørelse for Billedets Enkeltfigurer.
Tilskueren 1884. S. 422.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
