Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: I Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rembrandt vanskeligt vilde sejre ved en Skitsekonkurence til et
dekorativt Værk.
Gennem Fokkens ved vi nu, at han virkelig har malt et
Billede til Raadhuset, vi kender dets Plads, dets Størrelse og dets
Æmne. Og vi har — som foran nævnt — de klareste Beviser
for at Billedet er det samme, af hvilket et anseeligt Fragment er
havnet i Nationalgalleriet i Stockholm.
Om dette finder jeg ikke Grund til at gentage alt, hvad
jeg tidligere har udtalt — sidst i en Polemik, der var fremkaldt
ved nogle vel flotte Vendinger af den højtærede Forfatter til „Les
collections privées de la Suéde“. — Jeg erkendte der, at jeg ikke
ævnede at tiltræde den Opfattelse af Billedet som et ufuldendt
Arbejde, der paany med stor Styrke var hævdet i Dr. Göthes
ridderlige og dygtige Kritik af min sidste Bog. Maaske burde jeg dog
nærmere have imødegaaet et Par formentlige Beviser for hans
Menings Rigtighed, da han synes at tillægge dem megen Vægt.
Hvad Billedernes ujævne Behandling og Enkelthedernes Utydelighed
angaar, da er det samme Tilfældet med Familjebil ledet i Brunsvig,
hvor det f. Eks. er vanskeligt at afgøre, om Baggrundslandskabet
til venstre er dækket af et Gardin eller det er noget helt andet.
Paa Billedet i Stockholm er en Form, der ligner en Handske og
synes at være en Rest af en overmalet Figur. Men det er meget
almindeligt, at overmalte Ting æder sig frem i Tidernes Løb. Det
er, for at tage et Par Eksempler fra Holland, Sverig og Danmark,
Tilfældet med Forgrundsfigurer paa Vermeers Prospekt af Delft,
tre Faar paa Ruisdaels Landskab (Nr. 462) i Stockholm og Konens
Ryg paa Ryckarts Billede i Moltkes Samling. Af afgørende
Betydning synes det Dr. Göthe, at der ved Givilis er et Sværd, som
ingen holder. „Icke kan man nu tänka sig, att Rembrandt ämnat
i en fardigmalad tafla ett dylikt, i ögonen fallande, drag
oför-klaradt!“ Jo visseligt! „Nattevagten" er dog et færdigmalt Billede.
Den lange Lanse, der her løber paa skraa over Billedets højre Del,
støttes netop til et saadant Sværd, som ingen holder. Det er af
den Slags Vilkaarligheder, man maa tilgive Rembrandt, og som
det er let at tilgive1).
’) „Landsen hviler over en fremstukken Sværdklinge; men hvor den kommer
fra, ser man ikke. Et og andet er overhovedet vanskeligt nok at forstaa*.
Jul. Langes Beskrivelse af „Nattevagten" i Tilskueren 1884. S. 421.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
