Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: I Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slottet endnu i 1810. Forhaabentlig vil det lykkes for de svenske
Forskere at finde nye Oplysninger: det forekommer mig endnu
rimeligt at tro, at Billedet allerede i Rembrandts Levetid er kommet
til Sverig. —
Den Iver, med hvilken min Hypotese om Odin er bleven
bekæmpet efter at jeg selv har opgivit den, er for saa vidt ilde
anvendt, som Baggesen har Ret, naar han siger, at »ingen, ingen
Moders Siel kan slaa tilgavns en Død ihiel“. Den var urigtig,
men La Bruyére har dristet sig til at paastaa, at »kun aåndelig
Middelmaadighed skærmer for at begaa Fejl“. Den var desuden
kun Taget paa en Bygning og selve Bygningen er ikke bleven
blæst omkuld. Baldinucci ledede til at tro, at Rembrandt, ligesom
saa mange af hans Landsmænd, havde modtaget en Bestilling paa
et historisk Værk til et af de nordiske Riger, og et fatalt
Sammenstød af Omstændigheder, for hvilke det nu er let at finde en
rigtigere Forklaring, støttede denne Formodning. Var det rimeligt
at antage, at Æmnet laa lige for paa den hollandske Landevej,
hvor det for lang Tid siden burde være funden? Og dog kan det
ikke nægtes, at der for den rent umiddelbare Følelse var noget
stødende i den Tanke, at Rembrandt skulde have malt Odin, fordi
Odin aldeles intet kunde være for ham uden et tomt Navn paa
en nordisk Barbar, hvis Tilværelse var ham ganske ligegyldig.
Der er ellers overalt i Rembrandts Kunst smukke Spor af rent
menneskelig Interesse for de Æmner, han malte. Men Billedet var
jo et Bestillingsbillede. Var virkelig et Billede af Ziska, af
Makka-bæeme eller af Odin bleven bestilt hos ham, saa vilde han sikkert
have malt det med den samme subjektive Lyrik, givet det det
samme storladne Præg af Højhed og Vælde, meddelt Figurerne
samme Viljestyrke, mørke Alvor og glødende Trods, nogle af de
Følelser, der boede i den gamle Malers egen Sjæl og trængte til
at faa Luft. Det er jo her, som om alt det, der i „Nattevagten"
bruste ud med vajende Faner og klingende Spil for at erobre en
Verden, efter at Solen var veget for Mulm og Mørke, med svidende
Saar fra mange bitre Kampe, hvor Lykken sveg, men Æren ikke
fik mindste Plet, højtideligt lovede den hellige og retfærdige Sag
Troskab indtil Døden, paany beredte sig til Strid, den hedeste
og sidste.
Civilis var dog mere for Rembrandt end et nøgent Navn
paa en tapper Herre, langt mere end Civilis er for os. Intet kunde
i Sandhed være bedre egnet til Æmne for det største og mest
Tilskueren. 1892. 60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
