Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ophævelser over dette Stykke. Tag de to kyndigste Teaterkritikere, vort Land
har haft: Rosenstand-Goiske og Rahbek! Begge kendte og forstod Holbergs
Komedier bedre, end nogen gør nu, begge elskede deres Holberg, som kun
saare faa gør det nu til Dags: og for ingen af dem var Ulysses en Perle, end
sige Perlen blandt Komedierne, begge ansaa de saadanne Stykker som f. Eks.
Den Stundesløse for .Mesterværkerne*. Men saa, ligesom Aarhundredet skulde
til at gaa ud, dukkede op nede i dem groszen Vaterlande den ældre, ægte,
doktrinære Romantik. Dens dramatiske Princip var: Skuespil om Literatur og
Kunst, i Stedet for om Mennesker! Og i nøje Afhængighed af dette første
Princip fulgte et andet Paabud: at nemlig den teatralske Illusion jævnlig
burde brydes. Selvfølgelig! Thi hvis Hinz eller Kunz, som gik deroppe paa
Scenen i menneskelig Skikkelse, men betød f. Eks. de IfQandske
.Familie-Malerier*, hvis ikke de en Gang imellem stak Hovederne ud over
Lamperækken og forklarede sig til Publikum, hvor i al Verden skulde Publikum da
kunne forstaa, at Hinz eller Kunz var „IfQandske Familie-Malerier*, men slet
ikke Hr. Hinz eller Hr. Kunz? Naa og — paa denne bundfattige
Dramatiker-Skole, paa denne hovmodige Studereslue-Æstetik faldt Ulysses i Halsen som
Manna fra Himlen. Den guddommelige Holberg! her havde han skrevet et
Skuespil om Skuespil! Den syvfold benaadede Holberg! her havde han
ophævet og atter ophævet Illusionen! Her var Illusions-Ophævelse i 2den Potens!
Eller udbryder ikke Ulysses’ forheksede Staldbrødre, da Chilian slaar dem
vel stærkt paa deres Bag: „I skal betale os disse Slag, min go’ Monsieur
Wegner*?1) Ganske vist er efter al Sandsynlighed den Apostrofe blot en
Replik, som en Aften af Vanvare er undsluppen en af dem, der spillede i Ulysses,
som har vakt Latter den Aften, som saa er gaaet over i Soufftør-Bogen, og
som derfra er sluppet ind i de trykte Eksemplarer. Men tror man, at en tysk
Teoretiker, ovenikøbet en romantisk, kunde drage saa nærliggende en Slutning?
Nej, for ham blev Apostrofen saa godt som hele Stykket „der
bewundemswflr-dige Gipfel von Holbergs Laune*. Tiecks Hjærtens Æstetiker, Filosofen Solger,
maatte op i den syvende Læderhimmel med sin Henrykkelse over „diese Blflthe
seines komischen Talents. Die reine Ueppigkeit*, skrev han, „und frobe Willkflr
dieser kQhnen Komödie ist unerreichbar*. Saaledes blev Ulysses basunet ud
som Holbergs alt overstraalende Bedrift, — og vi herhjemme trompetede trøstig
bagefter, vi Tyskernes uhjælpelige Eftersnakkere.
Ja naturlig, naturligvis, der er henrivende kaade og vittige Indfald i
Stykket. De af os, som læser og lasser og atter læser Holberg, har desuden
ikke just saa mange Meningsfæller herhjemme, at de ikke overfor enhver
Lovprisning af ham skulde sige villigt, med en Ewaldsk Variant: „Ros ham
kun, Faerlil, jeg gider gæme hørt det!* Men — naar en af hans mindst
betydningsfulde Komedier idelig ophøjes paa de andres Bekostning, saa kan
man dog tilsidst blive lidt utaalmodig. Er da delte virkelig den ypperste
Digtekunst: at give — ikke en Afbildning af Livet, men en Afbildning af en
Afbildning? Og bliver (for at tale i et gammelt Mundhælds Stil) den Suppe delikatest,
der koges — ikke paa Fuglen, men paa den Gren, hvorpaa Fuglen har siddet?
Hvad og hvem vilde forresten Holberg til Livs med Ulysses? Selvfølgelig
ikke blot, ja ikke en Gang i første Række, de „uordenlige Markeds-Komedier*.
•i Wegner hed -som bekeudt den Skuespiller der spillede Chilian.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
