Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Johannes Jørgensen: En ny Digtning. IV. J. K. Huysmans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En ny Digtning.
IV.
J. K. Huysmans.
I.
I det sidste halve Hundredaar har det af de ledende Aander
været forkyndt som den højeste Visdom, at Menneskeheden burde
slaa sig til Ro indenfor den positive Videns trygge Skranker, og
at der med Hensyn til alt, som derudover maatte befinde sig, kun
var et at sige: Ignoramus et ignorabimus.
Som Faust syntes Europa, træt af al den metafysiske Grublen,
at udbryde „DasDroben kann mich wenig kümmern". Tanken blev
tøjret paa Erfaringens og Sanseindtrykkenes Græsgange, og Følelsen
blev højtideligt, i Menneskehedens Navn, kaldt tilbage fra sin
forgæves Himmelflugt mod det hinsides for her nede at trække
Humanismens Triumfvogn.
Filosofien omdannedes og blev af Comte og Spencer gjort
til en Syntese af alle Videnskaber. Med uforfærdet Materialisme
erklæredes Sjælen for et Hjerneprodukt — intet videre. Som om
Kant aldrig havde levet og lært, blev det forkyndt, at der ingen
anden Verden eksisterede end den, vi opfatter med vore Sanser.
Forskellen mellem Fænomenet og Tingen i og for sig blev
ophævet. Der var intet andet til end Kraftens og Stoffets
Udvikling, som kom fra intet, førte til intet og blev -til intet.
Paa denne Maade udryddedes den idealistiske
Verdensopfattelse af den almindelige Tankegang. Platons og Kants
Lærdomme veg for en grov og letfattelig Positivisme. Virkeligheden
saaledes som Menneskets begrænsede Intelligens erkender den —
blev dristigt erklæret for det eneste værende, den sande Tilværelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
