Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Jacob Vorm-Müller: St. Hansnat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St. Hansnat.
67
„Ja."
„Og vakker — ?"
„H-na — hun har Næsen mellem begge Øjnene.14
Lampen var tændt. Under den røde Papirskærm, der tjente
i Stedet for Kuppel, flød Lyset blødt og behageligt ned over
Bordet, rundt om hvilket Familjen havde samlet sig.
Wallace læned sig tilbage i Sofaen. Ved Siden af ham sad
Agnes. Hendes ene Haand hviled paa Faderens Knæ, den anden
havde under Bordet fundet Fredriks. Han strakte sig i en lav
Gyngestol. Fruen sad lige overfor og strikked.
Midt paa Bordet stod et Glasfad med grønne, syltede
Blommer og en Karaffel Madeira. Foran hver af de fire Personer
en guldrandet Asjet med brede Striber efter Teskeernes Skraben
i den klæbrige Sauce, der dækkede Bunden.
Fredrik satte sit Glas for Munden og tømte det langsomt.
Fruen skænked i paany og saa spørgende paa Manden — med
Karaffelen i Haanden. Han rysted paa Hovedet.
„Aa hør, Mama,14 sagde Agnes, „fortæl Historien om,
hvordan det gik til, da du fik hvide Haar! — Du har lovet at gøre
det, naar jeg blev voksen, og nu er jeg voksen.14
„Tror du, Smaaen!14 lo Faderen. Han slog Armen om
hendes Skulder og trak hende ind til sig, saa at hun maatte slippe
Fredriks Haand.
„Ja — nu skal Dere høre —
Fru Wallace talte Maskerne paa Pinden og begyndte saa
at fortælle:
„Jeg erindrer det saa tydeligt i Aften, for det er i Aften
akkurat 25 Aar siden. Den Gang var Villaen her endnu ikke
tygget. Wallace og jeg var nygifte og boede til Leje hos den
Bondemand, vi siden købte Stedet af.
Det var altsaa St. Hansaften. Jeg var ganske alene i Huset.
Bondefamiljen sov en Fjerdingvej herfra i en liden Stue, de havde
oppe i Fjeldet, Pigen havde faaet fri til den næste Dag, og
Wallace var endnu ikke kommet hjem.
Naa — for at faa Tiden til at gaa, havde jeg sat mig i
det aabne Vindue med en Bog. Det var ganske lyst — ligesom i
Kvæld — jeg læste og læste og var efterhaanden kommen saa
dybt ind i Fortællingen, at jeg næsten havde glemt al Ting
omkring mig.
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>