- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
111

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Georg Brandes: Sangenes Sang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sangenes Sang.

111

Koret: Hvad har da din elskede forud for andre?
0 du skønneste blandt Kvinder!
Hvad har da din elskede forud for andre,
Siden du besværger os saa?

Hun: Min elskede er hvid og rød,

Udkaaren blandt Titusinde,
Hans Hoved er det fineste Guld,

Hans bølgende Haar er ravnesort.

Og nu lovpriser hun sin elskedes Legem, Stykke for Stykke,
Led for Led, fra oven nedefter — saa at Beskrivelsen symmetrisk
svarer til den Lovprisning, som han senere istemmer, beskrivende
og forherligende hendes Legem fra neden opefter — indtil hun
faldender Beskrivelsen med Udbruddet:

Hans Mund aander Sødme,
Alt paa ham er Ynde,

Saaledes er min elskede, I Jerusalems Døtre!
Saaledes er min Yen.

Og da Koret saa spørger: Hvor er han da gaaet hen, din elskede,
i hvad Retning er han gaaet, at vi kan søge ham med dig, svarer
hun med det Billedsprog, vi nu kender: Han er gaaet ned i sin
Have, til Balsambedene, og hun slutter som sædvanlig med
Omkvædet: Min elskede er min, og jeg er hans. Hans Have er jo i
Billedsproget hun.

Det nu nærmest følgende Afsnit har sin Interesse især ved
det Forhold, hvori det sætter den unge lovpriste Kvinde til
Salomos Hof og Harem. Dets Begyndelse leder Tanken bort fra en
simpel Landsbypige; den elskende er lige saa imponeret af hende
som forelsket. Ordene gengiver den Følelse af Forfærdelse, som
overmægtig Tiltrækning kan indgyde:

Du er skøn, min Veninde, som Tirsa,
Yndig som Jerusalem,
Frygtelig som en Hær under Fanen.
Vend dine Øjne bort! De forvirrer mig.

Efter Gentagelsen af et tidligere Sted i Digtet følger:

Der er tresindstyve Dronninger,
Firsindstyve Medhustruer
Og unge Piger uden Tal.

8*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free