Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Erik Henrichsen: Den virkelige og den skrevne Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187 Den virkelige og den skrevne Forfatning.
Kongen, der af „fri kongelig Magtfuldkommenhed" har „vedtaget"
Grundloven. Saaledes er Kongeloven ifølge sin Oprindelse Folkets
Lov og Grundloven Kongens Lov.
Men det Folk, der først engang har fundet sit politiske
Ideal i Enevælden, bliver selvfølgelig ikke et frit Folk den Dag,
det paa et Stykke Papir faar sin Ufrihed kvitteret.
Undersaats-følelsen bliver ved at leve i Folket som Enevoldsfølelsen i Kongen.
Det fortælles jo ogsaa om Frederik den 7de, at han, hver Gang
han ikke kunde sætte sin Vilje igennem overfor Rigsdagen, lod
den høre, at man nok havde glemt, hvad man skyldte ham, og
glemt, at han kunde tage sin Frihedsgave tilbage. Og denne
Konge er efter sin Død bleven staaende for Folkets Bevidsthed,
omstraalet af Frihedens Glorie som et sjeldent Eksempel paa en
konstitutionel Monark! Og hin Tid er den, vi nu sukker efter
at faa igen!
Ingen praktisk politisk Udvikling i de forløbne mange Aar!
End ikke en Marsch paa Stedet! Nej, Baglæns-Marsch fra Aar
til Aar, saa den Tilstand, vi burde have bag os som vor
konstitutionelle Barndomstid, nu staar for os som et fjernt Fremtids-Ideal!
En konstitutionel Almanak, paa hvilken der nominelt staar: Aar
44 efter Grundloven, men saaledes, at alle ved, at „efter"
faktisk betyder „før"!
Grunden er den, at vi indtil nu konstitutionelt har levet
paa en Friheds-Illusion. Det forløbne Tidsrums eneste politiske
Vinding bestaar deri, at det Aar for Aar har afdækket denne
Illusion for vore af Papirets Magt forblændede Øjne.
Vi saa ikke, at Grundloven ifølge sin Oprindelse kun var
en Kvittering af Folkets Ufrihed, skrevet af Kongen i Folkets
Tjenestebog.
Vi bildte os ind, at vi var et frit Folk, og vi var kun —
et frigivet Folk.
III.
Men har da Forfatningen kun Værd efter sin Oprindelse?
Har den intet Værd i sig selv. i sit Indhold? Var vor Forfatning,
ogsaa ifølge sit Indhold, da kun en ny Etikette, der blev klæbet paa
den gamle Forfatningstilstand uden i Virkeligheden at forandre
denne? Har da ikke Grundloven af 5. Juni 1849 været vor vir-,
kelige Forfatning, naar man spørger om dens Indhold, og der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
