Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni - A. Oppermann: Dalgas og Hedeplantningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437 Dalgas og Hedeplantningen.
Forfattere, der havde skrevet om Hedeplantning; men Arbejdet
var for kostbart til at kunne udføres i det store, naar man skulde
anvende Gravning. Det var derfor et saare vigtigt Fremskridt,
at Dalgas i 1871 fik paa begyndt Forsøg med den hannoveranske
Reolpløjning1), og i vore Dage foretager man de fleste Steder i
Hedeplantagerne en Dybpløjning, inden Kulturen udføres.
Efterhaanden viste det sig tillige mere og mere, hvor vigtigt for
Planternes og da især Granernes Trivsel det var at faa tilvejebragt
,et sundt Ovre", at faa udluftet Lyngskjolden. Dalgas’s og andre
Hededyrkeres praktiske Erfaringer er her gaaede Haand i Haand
med P. E. Müllers Forskninger2), der har været grundlæggende
for vor Forstaaelse af Hedejorden og Hededannelsens Natur,
ligesom Dalgas’s „Geographiske Billeder fra Heden* har givet os
Forstaaelsen af Vestjyllands Terrænformer. Heden ligger altsaa
nu først brak efter at være skrælpløjet, helst 2 Gange, og
undertiden tillige harvet; dernæst anvender man en dybtgaaende Plov,
og saa planter man i Reglen en Blanding af Rødgran og
Bjærg-fyr med det Formaal, at Fyrren skal holde Lyngen nede og
skærme Granen i de første Aar, medens Bevoksningen senere skal
blive til ren Granskov eller undertiden til en Blanding af begge
Arter. Hvor Forholdene tillader at rense Jorden ved midlertidig
Dyrkning af Agerbrugets Planter, foretrækker man i Reglen
denne Fremgangsmaade; her er altsaa Landbruget Forløber for
Skovbruget, medens man i ældre Tid sædvanlig forestillede sig,
at det omvendte vilde blive Tilfældet.
Den østerrigske Fyr, der en kort Tid havde vakt store
Forhaabninger, viste sig snart at lide af samme Sygdom som
Skovfyrren, og den dyrkes nu saa godt som aldrig. Derimod har
Bjærgfyrren faaet større og større Betydning, og Dalgas siger
endogsaa i 1890, at den „er for Tiden det vigtigste Træ for vore
Heder ... og uden den vil Hedens endelige Tilplantning aldeles
’) De første Forsøg med Plovene skyldes Hedeselskabet (Beretning oin
1870, S. 13; om 1871, S. 34 og 89). men Beskrivelse og Forslag om
Anvendelse af de hannoveranske Plove er her i Landet først fremsat 1870
af F. Bang og S. ^Jenssen-Tusch (Tskr. f. Landøkonomi, 4de B. 4de Bd..
S. 512). Jfr. om belgiske Plove samme Tidsskrift 1805, S. 398 (Oli.
Lütken).
•i Studier over Skovjord. II. Om Muld og Mor i Egeskove og paa Heder
(Tskr. f. Skovbrug Bd. VII, 1884).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
