Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Sven Lange: En Æstetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Én Æstetiker.
565
Og saa at rejse bort til fremmede Lande, til ugudelige
Mennesker, –nej, hun var saamænd sin lille Fætter taknemlig
fordi han saa kraftigt havde raadet hende fra at rejse med
Danskeren; — naa., hun havde vel for Resten ikke gjort det
alligevel ... Den Tomaso havde nok ogsaa et godt Øje til hende, det
lille Skidt. Aa, de dumme Mandfolk! ...
Mon den kedelige Musik dog ikke snart holdt op? ... Saa,
nu svang han Stokken dernede, saa var det vel forbi ...
Og ganske rigtigt: et Øjeblik efter gik Tæppet op for det
sidste Stykke, — og Emma maatte ruske i Vorm: hun kunde da
ikke have ham liggende der en Evighed.
„Nu maa De gaa!" sagde hun.
Han hævede Hovedet og saa sig forvirret omkring.
„Nu maa de gaa!" gentog hun.
„Gaa?" mumlede han.
„Ja skynd Dem lidt! De kan jo se, Skuespillerne er begyndt."
Han rejste sig langsomt op. „Farvel da, Emma."
„Farvel, Farvel," sagde hun hurtigt, med Øjnene rettede
ned paa Scenen.
„Ses vi ikke mere?"
Hun rystede heftigt og utaalmodigt paa Hovedet.
„Men kan vi ikke ses her da?" vedblev han bedende, „her
i Riva? Jeg kan jo blive her ..."
„Nej, nej, nej!" sagde hun, „gaa nu!"
„Men Emma, kan det ikke blive, blot som det har været?
Ganske uforandret? ... vi ..."
- Men hun svarede ham slet ikke. Hun vendte sig helt fra
ham og trak haanligt paa Skuldrene. „Frenatico!" mumlede hun
... det gale Menneske! ...
Han stod lidt; hvor kunde han gaa fra hende, — hun var
jo Livet for ham.
„Emma!" hviskede han.
Men nu vendte hun sig om imod ham med lynende Øjne.
,Kan De ikke gaa!" udbrød hun. „De ser jo, Skuespillerne er begyndt!"
Naa ja, — nu gik han. Ganske kold var han bleven paa
en Gang. Hun er jo gal med sine Skuespillere, tænkte han.
Han trak paa Skuldrene, og vilde gaa sin Vej, hjem, bort
fra det hele Gøgl. Men da han kom til Trappen, der fører
nedenunder, gik han forbi den og slentrede over paa den anden Side
af Balkonen. Der satte han sig paa en Bænk helt inde ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
