Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Sven Lange: En Æstetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Én Æstetiker.
567
ventede paa, at Emma skulde komme forbi. Hun bliver vel nok
vred, naar hun ser mig, tænkte han, — men det faar saa være.
Folk kom og kom. Mange af de unge Piger kiggede hen
paa ham, kendte ham, og puffede til hinanden, idet de gik forbi.
— Endelig, da de fleste var gaaede, kom Emma. Paa den ene
Side havde hun naturligvis den vanskabte Dværg; paa den anden
et tykt, stort Pigebarn i højrød Kjole, — en Veninde nede fra
Molen. Jo, hun vidste nok, hvordan hun skulde omgive sig. —
Hun saa ham straks, men hun hverken standsede eller
paaskyndede sin Gang; hendes alvorlige, skønne Øjne var fæstede
paa ham, mens hun gik forbi, — ligesom dragende ham efter sig.
Og han gik. Hvorfor? Han vidste det ikke. — Hun saa
ikke om efter ham, men paa nogle smaa urolige Bevægelser af
hendes Hoved kunde han ane, at hun var sig hans Nærhed
bevidst.
De kom nu ned i den Gade, hvor hans Hotel laa, og hvor
Via S. Caterina munder ud, — og gik langsomt og tavst op ad
den, han en Snes Alen bag de andre.
Henne paa Hjørnet, hvor hun skulde dreje op, standsede
hun pludselig; og med sit dejlige Ansigt vendt op i Maanelyset,
sagde hun højt:
„Adio!Ä
Hun stod lidt; saa gik hun op i sin Gade uden at se
tilbage, og de andre fulgte.
Han var standset bråt. Farvel, ja–Det var nok det
sidste, det ...
Saa vendte han om, — og gik langsomt tilbage gennem
de stille, maanelyse Gader. Uvilkaarligt førte hans Skridt ham
ned til Molen, hvor de saa tit havde talt sammen.
Haii stod nu og stirrede ned for sig, bitter og smerteligt
bevæget, grublende over Meningen med det hele, men uden
Resultat. „Hvorfor er jeg dog ikke bleven sparet for dette?" mumlede
han halvhøjt. „Til hvad Gavn? ... Til hvad Nytte dog? . ; .
Hvorfor skulde jeg møde hende?–Og der gaar hun, stolt og
sund–-og jeg! Saa ussel, saa syg jeg er bleven! ..
Han forstod det ikke. Hans hede og smertefulde Tanker
tumlede som stakkels blændede Fugle om Nødvendigheden af
disse Ting ... Ja, — var saa megen Lidelse virkelig nødvendig,
før man naaede Døden.
Intet svarede ham ... Var det Straf? Var det Gengældelse?
For hvad dog? Hvad havde han forbrudt? ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
