- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
702

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Robert Browning: Af „Ringen og Bogen“ ved Niels Møller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208 Af „Ringen og Bogen*.

Flamme til Fjældet, ikke Strøm til Dalen!

Netop! af Vand var hun, min Hustru, skabt

for godt eller ondt: der randt ej nogen Traad

af rødt igennem alt det blege Intet.

Der er hun atter mod mig med de Øjne!

Væk med den tomme Stirren! Vær du hellig

og dum for evig! Hold dig paa din Særplet

af Sne etsteds hvem ved i hvilken Verden,

hvor nu det stiger iskoldt om dit Hoved,

gysende for åm Fed. Frys ikke mig!

Vov ej at følge med mig ét Skridt til,

ej om saa blot med de forhadte Øjne,

selv om de kun vil bede mig at standse

paa Brinken, Jordens Grænse nærmest Helved!

Ikke din Hævnforsagen hér! Far paa mig,

aabent, og slid mig, mens jeg slaar igen!

Der er Gud! Gaa til ham! Sig din værste Klage!

Hun ikke! Der var intet Had i hende,

og det blev hendes Helved, fandt jeg mit:

hun blev bedrøvet, vidste hun, jeg led;

om saa alle Engle virked for at trøste.

Enten er der da intét Helved til,

eller jeg blir trængt derfra for hendes Skyld

og lider derved Helveds Kval trefoldig, —

jeg, som, hvis jeg* flk Lov at fly til Himmels,

nøled; om Flugten gav mm Fjende Magt

at løfte Panden, fri for den faste Fod,

der ellers nagled ham til Gulvets Ildgrund.

Saa er jeg skabt, „som ej har skabt mig selv’

(hvor turde hun røve Ordet fra min Læbe?) —

Er der en anden Verden, skærm mig der

Potnpilia, du, som stedte mig i dette!

Alt, jeg véd her, vil jeg sige der og øve

mer end mit Ord i Daad! Der maa dog være

Brug eller Virke for et Sind som mit,

usonligt og standhaftigt til at hævne.

Hun klynked: „Alt er endt og nu forbi!

Jeg gaar min Vej; gaa du, hvorhen Gud vil!

Tilgive? Jeg har glemt dig!" Det er den Hélgeo,

I, Mænd af anden Art, har Sans og Smag for!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0708.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free