Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - U. Birkedal: Folkekirken og dens Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
712
Folkekirken og dens Fremtid.
Naar en hel stor Sfære af det Liv, hvori man har sine
Opgaver, ligger ukendt og derfor ogsaa uforstaaet hen, vil man
under sit Arbejde i det offentlige Livs Tjeneste spilde mange
Kræfter. Man vil tit ligesom løbe Panden mod en Mur og
geraade i al Slags Misforstaaelse med og Misforhold til sin Samtid.
Vil man paavirke Virkeligheden, maa man frem for alt erkende
den, danne sin Synsmaade efter den i Stedet for at ville tvinge
den ind under sine Teorier, hvor stort Behag man end finder
i disse.
Det tør derfor nok paastaas, at det her fremdragne Emne
i Betydning staar fuldt paa Højde med et hvilket som helst andet,
der sysselsætter Almenheden. Og dette, hvad enten man stiller
sig paa Standpunktet: „Klerikalismen er Fjenden", og betragter
Folkekirken som denne Fjendes faste Borg, der snarest bør jævnes
med Jorden; eller man er besjælet af helt modsatte Følelser og
i Folkekirkens Opretholdelse og Virksomhed ser det uomgængeligt
fornødne Vilkaar for Folkets lykkelige Trivsel, medens dens
Hen-sygnen og Opløsning vil nedkalde Udslettelsens Dom over det
forvildede og forblindede Folk; eller man endelig som en lidenskabsløs,
men langtfra ligegyldig Tilskuer betragter Folkekirken som en
historisk Form, bestemt til at afløses, en forgængelig Skal, der
efter at have tjent til Værn for den uforgængelige Spire brister i
den beskikkede Stund. — I ethvert af disse Tilfælde vil man føie
sig opfordret til at holde Øje med Folkekirken og af dens Befindende
drage sine særlige Slutninger med Hensyn til den nationale
Levedygtighed.
. Enhver nogenledes opmærksom Iagttager vil utvivlsomt
have modtaget Indtrykket af, at den danske Folkekirke nærmer sig
et Vendepunkt i sin Tilværelse. I det Folk, som den er bestemt
til i dets store Flerhed at omfatte, rører der sig umiskendeligt
Kræfter, saavel af ideel som af mere materiel Art (politiske,
økonomiske), hvorved der bevirkes en bestandig stærkere Spænding,
en Brydning indenfor Kirken selv og imellem den og Staten. Om
en Sprængning vil blive Resultatet, eller om en Udjævning, en
Fordeling af Trykket endnu er mulig, dette er indtil videre et
aabent Spørgsmaal. Men at under alle Omstændigheder en
gennemgribende Forandring paa det kirkelige Felt er i Vente, eller
rettere: at denne Forandring fuldbyrdes midt iblandt os allerede
nu, om end som ved en jævnt glidende Bevægelse, og at den vil.
inden mange Menneskealdere, faa sit haandgribelige Udtryk i retslig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>