Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - C. St. A. Bille: Det national-liberale Parti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
754
Det national-liberale Parti.
gaa, var tilstede for at bringe Soldaterne Tak og Velkommen,
og aldrig har Byen været skønnere smykket. Ved Vesterport
hang der en stor Tøjdekoration med kun de Ord: „Sit Løfte har
han holdt, den tapre Landsoldat". Saa kom de støvede Skarer
med Kranse og Blomster, hilsede af en Jubel, der ikke kunde faa
Ende, og besvarende den med deres gjaldende Hurraer. Der var
ikke mange Øjne tørre ved Troppernes Indtog.
Vi troede, vi stakkels kortsynede, i alt Fald vi unge, som
kun havde kendt den nationale Begejstrings og den lykkelige Krigs
Tider, at nu havde Danmark Sejr vundet, og at nu kunde vi
Danske ordne vore Ting, som vi selv vilde. Men vi gjorde
dengang, som senere, vor Regning uden de store europæiske Kræfter,
som rørte sig udenfor os. Netop i Aaret 1850 begynder der en
Reaktionsperiode over Europa. Italien var slaaet ved Custozza og
Novarra. Ungarn var efter en heltemodig Kamp blevet besejret,
ikke af Østerrig, men af Russerne, der kom som Allierede. 1
Tyskland var den nationale Bevægelse kommen til et fuldstændigt
Skibbrud, Preussen havde i Olmutz maattet underordne sig
Østerrigs Herredømme paa den mest ydmygende Maade. Kejser Nicolaus
regerede atter som den vældigste og mægtigste Monark over alle
Europas Forhold. Og da endelig den 2den December 1851 Napoleon
gjorde sit Statskup i Frankrig og tiltog sig Magten for kort efter
at gøre sig selv til Kejser, var dermed saa at sige den sidste
Frihedsrørelse i Europa foreløbig kvalt. Under disse Forhold blev
den fri danske Forfatning Genstand for en Misbilligelse og Forfølgelse
udefra, som kom til at bidragev mægtigt til hele den statsretslige
og politiske Udvikling, som den senere Tid fremviste. Det kunde
ikke være tiltalende enten for Ruslands mægtige Czar eller for
Preussens ydmygede Konge, at der her i Danmark ikke alene var
givet en fri Forfatning, men at den bestod, trods alle
Vanskeligheder og Kriser, og at der var et Ministerium, som man havde
den Velvilje at betegne som „Ministre fra Gaden", skønt det ikke
just var Martsministeriet, der dengang sad ved Magten, men dets
Efterfølger, Novemberministeriet, ligeledes med Grev
A.W.Moltke-Bregentved i Spidsen. Ogsaa hvad det nationale Spørgsmaal
angik, gjorde en stærk reaktionær Strømning sig gældende i
Europa. Det, som for Magterne blev det væsentlige i det danske
Spørgsmaal, var aldeles ikke, hvorledes Forholdene skulde ordnes
indenfor Landets Grænser, hvad der skulde være Ret mellem
Slesvig og Holsten og Kongeriget, eller hvad der skulde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>