Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Axel Steenbuch: Kærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
848
Kærlighed.
Den ulykkelige.
Det gamle Glasmaleri der i Vinduet —
Den lykkelige.
Det farvede Glas dæmper Lyset — Solen maa jo ikke
gerne skære.
Den ulykkeuge.
Og Silkegardinet — jeg husker ikke, jeg har set saa dejlig
en Farve.
Den lykkelige.
Du ved nok —
Den ulykkelige.
Ja, hun elskede Farver og havde Øje for de fineste. Det
er vidunderligt, som det spiller i Silken — Solen bryder ind
gennem Jomfru Maries røde Klædebon i Vinduesglasset og snor
sig som en Blodaare ned i Skyggen mellem Gardinfolderne. —
Hvorfor griber du mig i Armen?
Den lykkelige.
Hører du ikke —?
Den ulykkelige.
Hvilket?
Den lykkelige.
Hun klager sig.
Den ulykkelige.
Den Lyd har ikke sluppet mine Øren, siden jeg hørte den
første Gang. Da skar den mig i Sjælen som skarpe Knive. Men
for hver Dag har den lydt mildere; jeg har hørt den saa rørende
som Barnegraad; i Nat ringede den gennem mit Hoved som smaa
Sølvklokker. — (peger) Der er Døren!
Den lykkelige.
Kan du gætte det?
Den ulykkelige.
Jeg kunde mærke, du kom til at ryste, da vi nærmede os.
Tør du aabne den?
Den lykkelige.
Jeg kan ikke.
Den ulykkelige.
Saa skal jeg lukke op.
Den lykkelige.
Nej, jeg vil selv. (aabner Døren»
(Loftet polstret i lys Silke. Væggene trukne med sarte Stoffer i fine
Farver. Gulvet bærer blege Roser, som synker dybt under de uhørlige Skridt
Midt i Salen en simpel Feltseng.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
