Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Erna Juel-Hansen: Mand og Kone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
884
Mand og Kone.
kunde raade Bod paa den. Kun forekommer det mig, at de, der
hidtil snakkede om den Ting, gjorde det fordulgt, sagde ikke den
fulde Sandhed, talte ikke rent ud af Posen — ja, næppe paa
To-mandshaand, blandt Venner, siger man Sandheden til hinanden i
det Kapitel. Naar jeg i Aften tager Mod til mig og endnu en
Gang taler om denne Sag, søger jeg da ogsaa væsentligt min
Berettigelse kun deri, at jeg vil sige om den ganske hensynsløst,
hvad der for mig er sandt. Og saaledes vil jeg, naar vi siden
naar til Diskussionen, i alt Fald have givet et Eksempel til
Efterfølgelse.
Saa spørger jeg altsaa først: hvor er Skylden for de mange
ulykkelige Ægteskaber?
Med mange samtidige mener jeg naturligvis, at det ikke
altid er Institutionerne, det er galt fat med, men Menneskene og
den Brug, de gør af Institutionerne. Og dog maa jeg, for at give
Sandheden Æren, begynde med at udtale som min Mening, at det
maaske allerede er Institutionen Ægteskab — eller rettere dets
nuværende Form — der har sin Del af Skylden for, at det
ikke er det Paradis, det burde være. Sin nuværende Form fik
det, mens Menneskene endnu stod paa et forholdsvis lavt
Kulturtrin og under Samfundstilstande, i meget forskellige fra Nutidens.
Det var nærmest afpasset efter hine Tiders robuste Menneskers
Tænke- og Handlesæt og lidet indviklede Samfundsforhold. Kunde
det da ikke tænkes, at den kultiverede og overkultiverede
Menneskehed med sine forfinede Instinkter og overforfinede Nerver kunde
behøve en Forandring i Formen for det lovbundne Forhold, der
bl. a. skal værge den sarteste og ømtaaligste, saavel som den
heftigste af alle menneskelige Følelser?
En Støtte for denne Opfattelse yder maaske den gamle
Sætning, at Ægteskabet ikke er til for Mandens og Kvindens
Lykkes Skyld, men for at værne deres Afkom.
For at afværge en mulig Misforstaaelse vil jeg tilføje, at
jeg som en tænkelig Afløsning af Ægteskabet, som det nu er,
ikke ser hen til noget, der kunde udlægges som „fri Kærlighed*,
— kun et lovbundet Forhold under en ny Form.
Den nuværende Form for Ægteskab vil dog muligvis bestaa
i Aarhundreder, og det er altsaa den, vi maa regne med og se at
faa det bedst mulige Facit ud af.
Af gode Grunde ser jeg selvfølgelig nærmest Sagen fra
Kvindens Standpunkt — og det kan jeg trøstigt gøre, bl. a. fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
