Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Jens P. Sundbo: Jordspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-914
Jordspørgsmaalet.
Landbruget. Vejene er endnu ret forskellige. Men Maalet er dog
blevet det samme.
IV. Selvejendom eller Fæste?
Det er først og fremmest det gamle Spørgsmaal: Sel v
ejendom eller Fæste, der atter er blevet brændende ved
Fremsættelsen af de tre Forslag om Udlægning af Jordlodder.
Selvejendomsprincipet bibeholdes i Hr. Bluhmes Forslag,
men samtidig sættes der en Grænse for Prioriteterne, og der
stilles bestemte Fordringer om Ejerens Formuesforhold —
Fordringer, som var ganske utænkelige i Setøejendommens
Glansperiode. Det er en original, i og for sig ogsaa en ret køn Tanke,
saaledes at bygge en Bro mellem den gamle og den ny Tid.
Mere tvivlsomt er det, om denne Tanke kan gennemføres. Naar
Prioritererne er faste, kommer Jordbrugeren til at svare en alt for
høj Jordrente i nedadgaaende Perioder, ganske som det har været
Tilfældet i de senere Aar. Under en opadgaaende Prisbevægelse,
bliver den faste Jordrente for lille. Ejendommen kan da sælges,
saaledes at den ny Køber kommer til at betale en kontant
Købesum ud over den fastsatte Prioritetsrente. Og da Ejendommen
ikke maa belastes med ny Gæld, bliver Følgen den, at disse
Hus-lodder gaar over til Gaardmandssønner og andre mere velstillede
Landmænd, der har den fornødne Kapital. Men dermed er
Reformen naturligvis forfejlet baade med Hensyn til en Forbedring af
Landarbejdernes Kaar og til at sætte en Grænse for Kapitalens
Udbytning af Jorden. Paa denne Ulempe kunde der ganske vist raades Bod
ved en periodisk Fastsættelse af Jordrenten, men derom indeholder
Forslaget ikke nogen Bestemmelse. En saadan vilde ogsaa gøre
Ejendomsforholdet ganske illusorisk. Det lader sig saaledes næppe
gøre at forene Selvejendomsprincipet med en Indskrænkning af
Retten til at pantsætte. Men det fortjener Anerkendelse, at der
her er gjort et Forsøg paa at sammensætte den gamle Tanke om
privat Ejendomsret med de nyere Teorier om Samfundets
Medbestemmelsesret over Jorden.
„Offentligt Fæste" hviler paa den Tankegang, at Samfundet
bør eje Jorden. Brugeren skal ganske vist have Adgang til at
købe sin Bedrift efter 10 Aars Forløb. Men denne Bestemmelse
faar næppe nogen stor praktisk Betydning. Lovforslaget om
„Statsfæste" tager Skridtet fuldt ud og slaar fast, at de indragne
Ejendomme ikke mere skal være Genstand for Køb og Salg. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
