Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
Den første Tredjedel af Sæsonen er gaaet, og endnu har det
kgl. Teater kun spillet en eneste, bitte lille dansk Nyhed. Skulde det
ikke være muligt at skabe en Opinion om, at dette er for lidt og meget
for lidt? Selvfølgelig bør et statsunderstøttet Teater sætte sig som
Hovedopgave at yde den bedst mulige Skuespilkunst, det vil sige: rige
og sanddru Enkelt-Præstationer og et fint og stemningsfuldt Ensemble.
Men fordi moderne dansk Skuespilkunst skal plejes, behøver et moderne
dansk Repertoire jo ikke at forsømmes. Der hører næppe stor
Skarpsindighed til at se, hvorledes Nationalscenen forsynder sig ved at vise
Samtidens dramatiske Litteratur fra sig. Først mod sine Skuespillere,
fordi de kommer til at savne Opgaver, der svarer nøje til deres
Tænkemaade, deres Følelsesliv, deres Fremstillingsmidler. Dernæst mod sit
Publikum, fordi det berøves hint Pius af Interesse, som Skildringen af
dets egen Tid føjer til enhver Forestilling. Og endelig og allermest
forsynder Teatret sig mod sin Fremtid. En Institution som „Den danske
Skueplads" maa tænke fremad og har ikke Ret til at drive Rovdrift.
Man sagde i sin Tid offentligt, at i de Aar, hvor Hr. Berner sidst styrede
Teatret, lod han Kostymer og Dekorationer slides op, uden at anskaffe
ny; derved sparede han selv, men stillede sin Efterfølger pludselig
overfor uforholdsmæssigt store og nødvendige.Udgifter. Maaske var den
Beskyldning mod Hr. Berner usand; hvis den imidlertid var sand, er det
sikkert nok, at hans økonomiske Administration var ikke god, den var
slet. Og hvor meget farefuldere er saa dog ikke en Administreren,
som opslider Repertoiret uden at søge at skaffe det forøget? Hvad skal
Teatret siden hen kunne tage til, naar der kommer magre Aar for
Drama-Digtningen? Gør engang det Tanke-Eksperiment, at
Teaterdirektionen fra 1825 til 1835 ikke havde villet eller turdet spille
danske Nyheder. Saa var Heibergs Vaudeviller og Hertz’ bedste Stykker
ikke komne frem, ja de var rimeligvis slet ikke blevet skrevne. Og
hvilke Kapitaler i baade Kunst og Penge vilde Teatret ikke dermed
være gaaet Glip af, ikke blot i selve hint ene Tiaar, men nok saa
meget i de følgende seks! Nej kun den Teaterledelse er god, som
bekymrer sig for i Morgen, idet den bekymrer sig for i Dag. Man
skal heller ikke berolige sig med, at nu har jo Teatret baade
Heiberg og Hertz og Hostrup, saa det vil altid have et Repertoire at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
