Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyrik.
H. Drachmann: Vølund Smed. Renæssance (Gyldendal). — A. Ipsen: Ekko
^srastds). — P. Nansen: Maria (Philipsen).— H. Pontoppidan: Den gamle Adam
Ismstds). — Johs. Jørgensen: Bekendelse (smstds). — S. Claussen: Unge Bander
(Kihl & Langkjær).
ens Folk endnu gaar og klager over, at Nutidslitteraturen
er alt for ulyrisk, er det tværtimod snart sagt alt sammen Lyrik,
hvad der frembringes her hjemme, i alt Fald, hvad der duer.
Alle de Bøger, her er tegnede op, er — hvad enten det er Prosa
eller Vers — i Grunden ene at regne for Stemningsudbrud,
Humør-udgydelser, Hjerteudøselser, eller hvad man nu vil kalde det. Saa
længe store, objektive Stoffer og Ideer overskygger Fantasien, skabes
der Epik eller Drama, og disse Digtformer har altid udgjort Rygraden
under Poesiens store Tider. Det var jo saaledes den brede Interesse
og Medfølelse for Livet i Søgn og langs al far Vej, der skabte den
store naturalistiske Roman, og den kunde ogsaa her hjemme med
Bøger som „Smaafolk", „Kommandørens Døtre", Skipper Worse"
meget vel være bleven Livets Brød for et Slægtled eller to. Men
underlig hurtigt var det, at Grundlaget af Folkelighed og
Menneskelighed ligesom slappedes og indsnævredes her hjemme. Den
naturalistiske Roman blev til Jeg-Romanen; tilsyneladende kun en
endnu samvittighedsfuldere Efterfølgelse af Fordringen paa Selvsyn
og Selverfaring, — ogsaa var der noget velgørende intimt og
personligt ved den; men alligevel betød i Virkeligheden disse
„Haabløse Slægter" og „Trætte Mænd", disse „I Gennembrud" og
*En Fremmed" dette, at den yngre Slægt ikke havde den brede,
uselviske Interesse for sine Medskabninger, som Naturalismen var
født af. Og nu! Hvilken medborgerlig eller medmenneskelig Interesse
stiller vore moderne Forfattere deres Talent til Tjeneste for? Hvad
Tibkaeren. 1896. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>