Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Edv. Lehmann: Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
848 Thomas Carlyle.
vil tvinge os til det. Men han mægter det ikke; Stenen er ham
for tung; og gode Folk, som kommer forbi, finder den gamle Mand
ensom og ulykkelig, segnet under Vægten af sin store, fortvivlede
Gerning. De er venlige mod ham, vil gerne hjælpe ham afsted,
men peger han paa sin Sten, at den vil han have med, saa ryster
de paa Hovedet og smiler og ruller videre i deres raske Trav.
En saadan venlig Mand er f. Eks. John Morley,
Generalsekretæren for Irland. Han har skrevet en Essay om Carlyle,
som er meget læst, og som er værd at læse; thi den er veltalende
og forstandig og human og vel instrueret, og engelsk, o saa
engelsk! Og for hver Paastand, Carlyle har fremsat, har Morley
fem fuldstændig rigtige Indvendinger at gøre, og naar den vrede
Skotte bruger et af sine Kraftudtryk og slaar i Bordet, saa
Tekopperne rasler, saa kan den retsindige Englænder fortælle, at
dette Udtryk er meget for stærkt og derfor meget uberettiget. Ja
ikke engang med Carlyles berømmelige Sprog er Generalsekretæren
rigtig tilfreds, for han bruger saa mange Gadedrengeudtryk, og
saadanne Ord tager Morley aldrig i sin Mund — aldrig. Summa
summarum af Morleys Kritik bliver da, at med al Sympati og
Agtelse for Carlyles Personlighed og Beundring af hans Talenter,
kan man dog ikke billige hans Ideer, og der er egentlig nu til
Dags ikke nogen videre Brug for hans Forfatterskab.
En ganske anden Mening havde en fattig Væver fra Paisley
om den samme Sag. Biografien fortæller, at der kom en saadan
Mand til Carlyle og takkede ham, fordi han havde lært ham, at
Mennesket lever ikke ved Bevisførelse, men ved Tro: man does
not live by demonstration but by faith; Verden havde længe været
ham et øde Tempel, — Carlyles Skrifter havde gengivet Tingene
deres Betydning for ham. — Jeg tager ikke i Betænkning her at
anvende Ordet, at hvad der er skjult for de vise og forstandige,
er aabenbaret de umyndige. En Mand som Morley kan have Ret
i de fleste af sine Indvendinger; — lad ham have Ret i dem alle,
saa sandt som Carlyle, eksentrisk og ensidig som han var, i
Reglen var meget uretfærdig og ofte har positivt Uret. Det er
saa let at vise hans Fejl og Modsigelser og Begrænsning; men
det er aldeles ikke det, det kommer an paa ved Bedømmelsen af
en saadan Aand. Hvad det gælder om er det, som allerede Taine
har betonet: at have Organet for at kunne opfatté ham. Der skal
et Øre til som til Musik; man maa være en Smule forelsket i ham
og i de Ting, han taler om, for ikke at stejle over ham; man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
