Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - G. Brandes: Jødiske og kristne Rumænere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19 Jødiske og kristne Rumænere
Ønsket om at faa Lov til at lære hans daværende Ministre at
kende, som netop i Anledning af Statsraad, der skulde holdes, var
forsamlede i en nærliggende Sal. „Med Fornøjelse, min kære Ven!"
svarte Kongen. „Der er kun en lille Formalitet at opfylde, den
samme, hvortil man gerne opfordres paa Badeanstalter. Giv mig
Deres Ur og Deres Portemonnaie! Dem laaser vi inde i mit
Skrivebord. Det er altid sikrere, naar man gaar ind til mine Ministre."
Efter al Sandsynlighed er Kong Carol ganske ude af Stand til
at gøre sin Vilje gældende, naar det gælder om Menneskekærlighed
eller endog blot Menneskefornuft over for Rumænere af jødisk Æt.
Berømtere end Kongen er i Europa Dronningen, den
overmaade frugtbare Garmen Sylva, der gerne lader sig forherlige som
Digterinde og jævnlig kalder franske Forfattere til sig, som efter
Tilbagekomsten skriver rosenfarvede Beretninger om de idylliske
Tilstande i det med en saa poetisk Dronning benaadede Rumænien.
I Landet selv paaskønnes Dronningens Fortjenester maaske ikke i
samme Grad. I det mindste har der en Vise stærkt slaaet an,
der i Oversættelse kan gengives saaledes:
I Slottet, der straaler saa rigt,
en Dronning Rimene fletter.
Hun sukker i ensomme Nætter,
og Sukket bliver et Digt.
Paladset er smykt som til Fest,
hun skriver sit Folk ud af Sjælen,
hun kalder ni Muser til Gæst,
og de lystrer det Rud uden Dvælen.
Dog hist fra en Flok uden Drød
fra hjemløse Stakler, man jager,
som ud over Vidderne drager,
et Skrig af Fortvivlelse lød.
De har set deres Velfærds Forlis;
hvert Haab om Histand dem svigter.
Men Carmen Sylva, hun digter
en Sang til Barmhjertigheds Pris.
De skælvende Oldinge mumler
det gamle hebraiske Ord:
Hur, Israel, hør! og de tumler,
og knækkede synker til Jord.
Med Kolben man giver dem Lise,
i Kraven der tages et Tag.
Men Dronningen digter en Vise
om Fryden ved Nattergalslag.
De Hungrende slet ingen ynker,
bad de end ydmygt og fromt,
Barnet ved Moderbryst klynker,
det Bryst er udtørret og tomt.
De svage slaas ned for Fode,
mangt (Jje brister i Kval.
Carmen Sylva digter en Ode
om det ædleste Rets-Ideal.
O Dronning, du digtende Kvinde,
digt videre i dit Palads!
Som Eventyrdigterinde
du faar i Historien Plads.
VI
Fra Konge, Dronning og Ministre i Landet selv er der for de
ulykkelige jødiske Rumænere ingen Bistand at haabe. Men haab-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
