Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - H. Høffding: Filosofien og Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Filofien og Livet
stemme dennes Norm og Maalestok? Der er Mulighed for lige
saa mange etiske Systemer, som der kan gives Grundværdier eller
Grundformaal, ud fra hvilke en konsekvent gennemført Vurdering
af menneskelige Egenskaber, Handlinger og Samfundsformaal er
mulig. Men fra det ene Grundformaal eller den ene Grundværdi
til den anden fører ingen rent intellektuel Vej; Overgangen sker
ved en psykologisk og historisk Proces, der kan være lang og
indviklet og foregaa gennem mange Forskydninger og Omsætninger.
Her gaar Etiken, ligesom før Erkendelseslæren, tilbage til Biologi,
Psykologi og Sociologi. Forgæves vil man søge at omgaa denne
Vanskelighed ved at definere Etiken som Læren om Samfundets
nødvendige Krav til den enkelte. Hvis den enkelte har Magt,
Snildhed og Konsekvens, vil han ikke lade sig imponere heraf.
Selv om man maaske kan tvinge ham til at indrømme, at han
gør klogest i at rette sig efter de Krav, Samfundet stiller til ham,
vil han ikke deraf lade sig tvinge til at anerkende, at de er gode,
berettigede, retfærdige. Denne Anerkendelse opstaar kun hos ham,
naar Samfundets Bestaaen og Udvikling faar umiddelbar Værdi
for ham. Han maa opdage Samfundslivets Værdi. Og denne
Opdagelse sker ikke ved blot Ræsonnement. Atter her komme vi
tilbage til Livets forskellige Trin: hvad der er etisk konsekvent paa
det ene Trin, behøver ikke at være det paa det andet. Den etiske
Tænknings Betydning bestaar i, at den drager alle Konsekvenser
af de Grundværdier, der kundgøre sig paa et givet Livstrin; men
den er ikke tilstrækkelig til direkte og definitivt at føre fra et
Livstrin til et andet.
Men den Sammenhæng, Etiken ikke kan skaffe os, fordi
Grundværdierne, og med dem Udgangspunkterne for de etiske
Tankerækker, kunne staa i Strid med hverandre, kan findes ved at gaa
tilbage til Biologi, Psykologi og Sociologi. Her kunne vi studere
Værdiernes Opstaaen, Udvikling og Forsvinden. Værdiernes
Historie kan have Kontinuitet, selv om de etiske Systemer, der er
Projektioner ud fra de enkelte Livstrin, i deres Principer staa skarpt
imod hverandre. —
Men — Nissen flytter med. Thi Biologi, Psykologi og
Sociologi er jo selv Erkendelsesarter og bygger paa al Erkendelses sidste
Principer. Ogsaa den Maade, paa hvilken en biologisk, psykologisk
og sociologisk Erkendelse til given Tid udvikler sig, vil bero paa
det Livstrin, der er naaet. Vi synes da at bevæge os i en Kreds:
selve Videnskaben om Livstrinnenes Udvikling beror paa det Livs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
