Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Emil Poulsen: Om Sceneinstruktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Sceneinstruktion
47
at denne Kunstens Popularisering var en herlig Ting. Aa ja! —
Naar — for at tage et Eksempel fra Skuespillets Omraade
herhjemme — i vort Aarhundredes første Halvdel Alverden spillede
Dilettantkomedie, da var dette et Udslag af den Kunstbegejstring,
en rig Produktion af store Digteres Værker, fortolkede af
selvstændige Kunstnere, havde frembragt i Publikum — Vildskud af
Kunstens befrugtende Magt paa Aandslivet. Men i vor Tid, hvor
Skuespillet vedblivende Synes at sanke Kræfter til Gennembruddets
Stund i en langsommelig Vinterdvale, dér vil det om sig gribende
Amatørvæsen og Dilettanteri virke som et Ukrudt, der kvæler de
svage Spirer i Kunstens Have, hvor Gartnernes — jeg mener
Sceneinstruktørernes — Ukyndighed lader dette Uvæsen brede sig.
At gøre opmærksom paa denne Fare, der truer
Skuespilkunstens i Forvejen svage Trivsel og muligvis give et ringe Bidrag
til at fjeme denne Fare, er Hensigten med efterfølgende Linier.
Det er et sikkert Tegn paa bristende Evne hos Digterværket
eller dets Fortolkere, naar Teatermaler, Maskin- og
Belysnings-mester træder i Forgrunden i det Minde, Publikum bærer hjem
fra en Forestilling. Paa samme Vis er det kun i en Tid, der er
fattig paa selvstændige Kunstnere, at Sceneinstruktøren kan komme
til at indtage den opsigtvækkende Plads i Teaterlivet, som vor
Tid giver daglige Eksempler paa, idet han forveksler sin Gerning
med Elevinstruktørens eller i mange Tilfælde, hvor han paatvinger
sine Meninger i Henseende til Opfattelse — Udførelse —
Paa-klædning o. s. v., med Lederens af et Marionetteater. Men hvad er
en Sceneinstruktør? Han repræsenterer Digteren, hvor denne
ikke selv kan overtage Ledelsen af Værkets Indstudering: én vil
være anonym — en anden har ikke fornøden scenisk Erfaring —
eller Værket tilhører en fremmed Litteratur eller en afdød Digter.
Idealet er naturligvis, at Digteren selv arbejder med paa og
over-vaager sin Digtnings Genfødelse til scenisk Liv. Men blot det at
se Fantasiskikkelserne faa Liv — haandgribeligt Liv i Kød og Blod
— kan lade ham i glad Betagethed momentvis glemme at
undersøge, om det nu ogsaa virkelig er hans Skikkelser, der spadserer
rundt paa Scenen. Jeg bringer i Erindring her Historien med
Hauch, der kom hjem fra en Prøve paa „Søstrene paa Kinnakulle"
— en Prøve uden Dekorationer og Belysning. Han udbredte sig
begejstret over, hvad han havde set: „Hvilken Fantasi over
Bjergkongens Hule! Guldet, der i mægtige Aarer bryder ud af
Stenens Skød — Diamanter og ædle Stene, der som en blinkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
