Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Emil Poulsen: Om Sceneinstruktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Om Sceneinstruktion 50
Skuespillets Omraade har instrueret eller instruerer deres Teater eller
deres Trup. Tænk paa Schrøder og Iff land af de ældre! I Nutiden:
Irwing — Rossi — Salvini — Novelli — Ristori — Duse — Sarah
Bernhardt — Coquelin og mange andre. Burgteatrets berømte
Skuespillere afløser hinanden periodevis som Instruktører. I München
bestrider Possart Operaens og Skuespillets Scener samtidig med
sine store Roller. I Berlin styrer en Skuespiller ligervis
Hofskuespilhuset. Herhjemme har vi set en Række kunstinteresserede —
Amatører eller Dilettanter maa de vel nærmest kaldes — paa dem
alle passer ialfald mer eller mindre Faguets Ord, jeg begyndte med
— slaa sig paa Teaterledelse og Sceneinstruktion. Amatøren vil
selv spille alle Rollerne paa sit Dukketeater, klæde Dukkerne paa
og trække i Traadene; han kan altsaa ikke bruge selvstændige
Kunstnere — knap nok Brugbarheder — helst blot Elever. Nu
er de endeløse Prøvers Tid: Dilettantens Liv, der gaar op i
alle Bagatellerne en Rædsel for den virkelige Kunstner, der først
lever og vokser i Samarbejdet med Publikum. Man møder med
indtil de mindste Enkeltheder udarbejdede Scenarier: Bevægelser,
Gestus, Mimik, Pavser — alt foreskrives de agerende paa
Arrangementsprøven: 2 Skridt til højre — 2V« til venstre — 4 Skridt
skraat mod Baggrunden — 5 lige ned mod Lamperækken o. s. v.
(Men naar nu Instruktøren har lange Ben og Skuespilleren korte,
kommer der mon saa ikke Fejl i Begnestykket ?) Misforstaaelsen
er rimeligvis opstaaet ved Studiet af indforskrevne franske Scenarier,
idet man oversaa, at disse er opskrevne af Regissøren efter den
færdige Forestilling, som det endelige Resultat af Prøvernes
Samarbejde mellem Forfatter og Skuespillere. Skuespillerne tager i deres
Magelighed imod dette anden Mands Arbejde — denne færdige
Tygge-mad og lader sig saaledes lidt efter lidt glide over i Elevernes Rækker.
Her ligger Faren. Skuespilkunstens Jordbund er mager nok
for Tiden herhjemme: ét — siger og skriver ét — Teater, nemlig
Folketeatret, ejer en virkelig brugbar Talescene; selv
Dagmarteatret har mange døde Punkter i akustisk Henseende og Kasino
og Nationalteatret er umulige som Talescener. Og saa kommer
dertil Manglen paa virkeligt ægte Kunstinstinkt og leder Udviklingen
nedad mod Elevkomedie og Dukketeater, medens der tiltrængtes
med alle Midler at fremkalde og udvikle det selvstændige
kunstneriske Arbejde!
Mit Raad til de teaterledende er: lad Skuespillerne selv
arbejde! Ikke gennem Enkeltmands Opfattelse af de forskellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
