Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Emil Poulsen: Om Sceneinstruktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Sceneinstruktion
51
Roller, paatvungen og paaklistret disses Ihændehavere, men
gennem de forskellige Individualiteters Brydning under de forskellige
Rollers Genskaben, foregaar Genfødelsen af det skrevne Drama
til Scenens Liv — naturligvis under Digterens eller hans
Stedfortræder Sceneinstruktørens aarvaagne Øje og ledende Haand.
Lad Begynderne lære at staa og gaa — tale og synge — blive
Herrer over det Stof, de skal arbejde i: deres Krop og deres Stemme.
Men lad dem saa at sige fra den første Dag eller rettere Aften
blive sig det kunstneriske Ansvar bevidst gennem Optræden for
Publikum. Hvad der kan læres i Kunst er jo vitterligt intet
uden for Haandelavets Tilegnelse — de haandværksmæssige tricks
— og ingen bliver virkelig Soldat, før han har været i Ilden.
Gennem aarelang Elevskole fremelskes hovedsagenlig — ikke just
af Lærerne, men af Eleverne indbyrdes — alle Kunstens Unoder:
Forfængelighed — Rollesyge — Jalousi o. s. v., medens
Ansvarsfølelsens Alvor, der dog altid kan danne en lille Modvægt, forsvinder
under denne „Legen Teater". Lad deres Uddannelse foregaa i
Rampens Lys — for Publikums Øjne — selv om Publikum paa
Grund af Rollens Lidenhed maaske ikke faar rigtig Øje paa dem;
thi selvfølgelig begyndes der smaat. Men lad dem straks føie det
selvstændige Ansvar — behandl dem aldrig som Brikker, der
flyttes. Lær dem fra første Færd at høre: det er Hemmeligheden
ved alt Sammenspil; saa simpelt og selvfølgeligt det lyder, saa
sjældent er det at paatræffe i Praksis. Lyt efter din Medspillendes
Replik! Det farver din Mimik, det forhindrer den fæstnede
Form fra at stivne i Manér, giver den ved hver Gentagelse
Nyhedens Interesse, idet den mindste lille Øjeblikkets Variation
opfanges og bevares. Herigennem opøves det kunstneriske Arbejde
og Ansvar. Hold Amatører og Dilettanter langt borte! Husk
Goethes Ord: „Der wahre Künstler steht fest und sicher auf sich
selbst, — sein Streben, sein Ziel ist der höchste Zweck der Kunst.
Er wird sich immer noch weit von diesem Ziele finden und daher
gegen die Kunst oder den Kunstbegriff notwendig allemal selir
bescheiden sein und gestehen, dass er noch wenig geleistet habe,
wie vortrefflich auch sein werk sein mag und wie hoch auch sein
Selbstgefühl im Verhältniss gegen die Welt steigen möchte.
Dilettanten oder eigentlich Pfuscher scheinen im Gegentheil nicht nach
einem Ziele zu streben — nicht vor sich hin zu sehen, sondera
nur das, was neben ihnen geschieht. —–Der
Dilettantismus befördert das gleichgültige, halbe und karakterlose. — —
Dilettanten können keinen guten Künstler neben sich leiden.–
i*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
