Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - E. Henrichsen: Venstreministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Venstreministeriuni
71
mildhed og Lunhed alt var forbi, og hvis Kulde i de senere Aar
var sunket Grad efter Grad, er til sidst stivnet i en saadan Iskulde,
at ogsaa Spottens Ord er døde og kun den tavse Foragt blevet
tilbage. Christoffer Hage, der sad tilbage paa Rigsdagen som
en Vestatjener, der holdt Liv i den parlamentariske Veltalenheds
svage Lue, er blevet tavsere Aar efter Aar. Under den sidste
Finanslovsforhandling tog han slet ikke Ordet, og denne Tavshed
virkede som en tydelig Demonstration.
Det var en Gang — i Sammensmeltningens Blomstringstid —
blevet Skik paa visse Steder, at haane „Ordet" som tomt Bulder.
Nu er Ordet forstummet. Vort offentlige Liv har mistet sin fordum
saa rige og smukke Form, og naar det engang igen faar et
Indhold, er Formen, hvori dette Indhold skulde støbes, tabt. Man
maa blues, naar man tænker paa en Finanslovdebat som denne
sidste, hvor den politiske Impotens stilledes til Skue i al sin
Vederstyggelighed. Og med hvilke Svovlstikker skrives der ikke nu om
Politik i Bladerie!
Sikkert nok er det os alle, der maa betale dette Gilde,
hvorved det Forraad af politisk Kultur, mange Aars Arbejde havde
opsparet i Nationen, paa den skændigste Maade forødes.
Spørgsmaalet er: For hvis Skyld gøres dette Gilde?
Det hedder sig, at Hensynet til Kongen er det afgørende.
Hs. Majestæt ønsker ikke i sin høje Alderdom at omgive sig med
nye Mænd. Sligt siges ikke offentligt, men man hvisker derom i
Krogene. Kongen er jo ansvarsfri og maa være fredhellig. Men
denne Regel har rigtignok til Forudsætning, at Kongen ikke
personlig griber ind i Regeringen. Hvor den kongelige Vilje er
Stats-styrelsens Tap, maa ogsaa denne Vilje drages ind i den offentlige
Debat. Hvis det anførte Rygte har Ret, er den danske Konge
paa sin Vis en ikke mindre personlig Hersker end den tyske
Kejser. Men i Tyskland hvisker man ikke, man taler og skriver
højt og drøjt om Kejserens Indgriben, ja man taler og skriver
snart ikke om andet. Hos os derimod standser Debatten lige paa
dette Punkt, hvor Tampen maaske brænder.
Jeg tror ikke, at Rygtet taler sandt — selv om der er Grunde
nok for, at det kunde have Ret.
De danske Kongedynastier har aldrig forstaaet at skabe deres
Trone en folkelig Basis eller at give Talsmænd for de brede
Samfundslag Adgang til Tronens Nærhed. End ikke i de to Øjeblikke,
da det danske Kongedømme kom Befolkningen nærmest og følte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
