Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - H. Høffding: En Sygehistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN SYGEHISTORIE
Hannah Joel: Hinsides. En psykologisk Redegørelse. København 1900.
et er hverken en Roman eller en religiøs
Afhandling, her foreligger, skønt man af Titelbladet kunde
fristes til at vente enten det ene eller det andet. Det
er et lidende Menneske, der beretter om sin Kamp
med Sindssygdommen, om sine Nederlag og om sin
Sejr. Sjeldent gør man sig vistnok — uden for
Sindssygelægernes Kreds — nogen levende Forestilling om, hvilke
indre Kampe der maa føres af dem, hvis Sjæleliv er kommet ud
paa Sindssygdommens Grænse. De mørke Stemninger, den
voldsomme Virkning af alle Sanseindtryk, de opstigende Hallucinationer
og de pludselige Bevægelsesimpulser skal stadig holdes nede af
den udtrykkelige, med Bevidsthed fastholdte Forestilling om, hvor
Virkeligheden ligger. Hvad de sædvanlige, sunde eller normale
Mennesker kun undtagelsesvis lærer at kende af egen Erfaring,
Vanskeligheden ved at skelne mellem Drømmens og Virkelighedens Verden,
det bliver for saadanne Mennesker den daglige Opgave, og en
Opgave, der gør det umuligt for dem at løse andre Opgaver; ja,
selve hin Opgave formaar de maaske ikke at løse.
I den foreliggende Bog er en saadan Sygehistorie fortalt med
stor Udførliglied og med ikke ringe psykologisk og litterært Talent.
Ved første Gennemlæsning sætter Bogen maaske Læserens
Taal-modighed paa Prøve; men anden Gang vil han beundre den
Rigdom af Enkeltiagttagelser og den Finhed i Skildringen, som
Forfatteren raader over. Bogen vil, bedre end nogen videnskabelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>