- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
100

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Erik Skram: Sophus Schandorph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

Sophus Schandorph

ud deraf. Den pludselige Standsning og Selvbefamling indtræder
jævnlig i Øjeblikke og hos Mennesker, hvor Tingen gør et
usandsynligt Indtryk. Men denne Evne altsaa til at gaa uden for sig
selv, til at mistro sig selv, til i det ene Øjeblik at synes, at alt i
En er Kraft og Skønhed for i det næste at opdage, at det er
lutter Svaghed, har Schandorph kendt, og kendt i saa høj Grad,
at Kundskaben herom kunstnerisk er bleven omsat til hans
herskende Indsigt.

Da Schandorph blev Prosaskribent, var han i
Selvfornemmelsernes Bølgedal. Ganske vist var hans Spot over Prosaen
forstummet, men samtidig laa Digterdrømmene og drev paa Vandet.

Og saa gjorde han Lykke.

Han, som ikke før havde kunnet opnaa Anerkendelse
nogetsteds, blev nu rost af den fornemste Kritik. Schandorph var da
ikke langt fra de fyrretyve Aar.

Af dem, der blev forundrede over, at vi i Schandorph havde
faaet en Prosaforfatter, som iike kunde forbigaas, var Schandorph
saaledes maaske den, der undrede sig mest. Men det var en
frugtbar Undren, for den førte umiddelbart ud i den Opdagelse,
at medens han havde siddet, udadtil nogenlunde uvirksom midt
i en Vennekreds, sysselsat med, hvad han troede var at forfine sin
Aand, var der sket en aandelig Revolution i Danmark. Poesi var
fra Drøm bleven til Virkelighed. Brandes havde aabnet Sluserne
for de nye Tanker.

Med Vælde kastede Schandorph sig da over Opdagelsen, udgav
Bog paa Bog og blev den Forfatter, Brandes i sit Essai over
Schandorph i „det moderne Gennembruds Mænd* karakteriserer
„som en lattermild Skildrer af det lavere Folkeliv, som en
Genremaler, der ikke gaar af Vejen for det drøje eller naivt-grimme,
men har sin Morskab deraf".

I et Hovedsynspunkt forekommer det mig imidlertid, at Brandes
i dette Essai har Uret: Han mener, at Stammen i Schandorphs
Begavelse er „et djærvt, firskaaret, grovkornet Talent med Hang til
det burschikose og Smag for det burleske", medens de lyriske
Safter, der stadig spores inden for den ru Bark, skyldes
Indpodning af en ædlere Træsort. Det turde forholde sig netop omvendt
Schandorph er Stængelen med den blaa Blomst, som ved
Indpodning bliver kraftig nok til at sætte store, kødrige Frugter.

Forholdt det sig nemlig saaledes som Brandes mener, vilde
Schandorph hurtig være bleven hjemme i den ny Kunstart. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free