- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
104

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Erik Skram: Sophus Schandorph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104 Sophus Schandorph

Kuldskærhed, og han naaede nu og da at komme tæt ind paa
sine Friluftsfigurer: Tjenestepigen i „Smaafolk", Brænderikarlen i
„Et Levnedsløb fortalt paa Kirkegaarden" osv., men aldrig slåp
han ud af Overdrivelsernes forunderlige Svimmelhed. Endnu i sin
sidste Roman, der er anlagt saa ligefremt, og som røber en saa
mærkelig aandelig Kraft hos den dødssyge Forfatter, maa han i
Skildringen af Helgas Oplevelse med den fine Handelsrejsende i
Faderens Butik, i Badescenen paa Københavns Red, i Optrinet i
Kirken og hvor som helst ellers ty til Ord, der peger langt ud over
den Virkelighed, han ønsker at fremstille. Og som det gik
Schandorph her som gammel, gik det ham bestandig fra det første
Minut, han satte Pen paa Papiret for at frembringe Prosa.

Naar det imidlertid ikke blev disse typiske
Overgangsegen-skaber hos Schandorph, som faldt hans Samtid stærkest i Øjnene,
skyldes det først og fremmest det frodige Humør, han kunde
trylle ind i sine Bøger. Sætter man sig nu til at læse Schandorphs
Fortællinger, med den fulde Bevidsthed altsaa om, at dette ikke
skal betyde moderne Litteratur, vil man, tror jeg, blive overrasket
over, hvor morsomme de kan være. Der er en Rigdom paa
Iagttagelser, en Bredde i Fremstillingen af det snurrige, som Gang paa
Gang fanger. Det ubehjælpsomme i Formen glider bort for Ens
Opmærksomhed, faar nu og da endog en særegen Ynde ved at lægge
historisk Kolorit over Stilen, og af et godt Hjerte nyder man
Bonden, der siger: „Det var som Saten" til hvad i Verden, der
bliver ham meddelt, og Kusken med „Beg paa Springgaasen"
og Butikssvenden og Fragtmanden og Prangeren, Spidsborgeren,
Konerne og det hele. Unægtelig er det morsomme ikke altid
morsomt, men saa hjælper Forfatterens besynderlige, naivt elskværdige
Tro paa Stoffets uimodstaaelige Grinagtighed En over den
forbigaaende Træthed, og man læser videre.

Og dernæst har jo Schandorph frembragt Romaner af
Betydning. Schandorph var en gennemdannet Mand, og han var
Digter. Hans Dannelse spillede ham ganske vist undertiden nogle
Puds, som naar han lader sine Personer være altfor litteratur- og
sprogkyndige, eller han selv optræder midt blandt Figurerne i sine
Bøger og taler hvilket af de europæiske Hovedsprog, man nu
muligvis kunde antages at nære Ønske om at høre, og dertil Latin og
Græsk. I „Thomas Fris" forekommer der en hel Side Homer, sat med
græske Typer, og forinden har man faaet Tysk, Fransk, Italiensk,
Spansk og Latin i mere end rundelige Portioner. Det var nu en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free