Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Erik Skram: Sophus Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Sophus Schandorph
nu og da gør disse klassiske. Man læse t. Eks. Digtet om
J. C. Schiødte eller Gengivelserne efter Giuseppe Giusti, der er
Katedral i det ene og henrivende Villastil i det andet. Men for
at skaffe Plads til sin uudtømmelige Fond af Prosafortællinger lod
Schandorph Versene hvile, og der synes ikke at være sket nogen
Ulykke derved, idet Emner, der fordrede Vers, efterhaanden
aabenbart ikke paatrængte sig den „sang-kære" Digter.
Og saa er dette Spørgsmaal om, hvor Schandorph var større
eller mindre som Digter, for Vennerne efter hans Død saa
uendelig ligegyldigt. De har et kraftigt Indtrykt af Schandorphs
Person, som de hver for sig værner om. For nogle slaar det
Drachmannske Billede til, for andre stiger der frem for
Hukommelsen Billedet af en Mand, der ikke kunde sige et ondt
Ord om sin Næste. Og de husker Schandorph som den, der med
næsten kvindelig Blidhed samlede dem for med Mandfolke-Skemt
at holde paa dem og med Mands Vilje at forsvare dem, og de
smiler ved Tanken om, hvor barnagtig smagløs Schandorph kunde
være, og de bliver alvorlige ved Erindringen om, at en mere
hengiven Ven skulde de have ondt ved at finde.
Erik Skram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
