Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Nina Bang: Kapitalens Udvandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113 Kapitalens Udvandring
Organisation, betager Kapitalen Lyst og Mod til at søge Profit ad
denne’ Vej.
Men — naar Bjærget ikke kan komme til Mohammed, saa
gaar Mohammed til Bjærget. Kapitalen vil aldrig være i Ro, saa
længe der er billigere Arbejdskraft at opdrive. Med samme
Sikkerhed som Magnetnaalen søger mod Nord, søger Kapitalen hen
imod den billige Arbejdskraft. Den har hidtil været vant til at
kalde den billige Arbejdskraft til sig, — det er nu forbundet med
Vanskeligheder, og den søger derfor selv hen til den. Det er ikke
i den østasiatiske Arbejders Indvandring til Tjeneste for den
europæiske Kapital, at Faren for den europæiske Arbejderklasse ligger,
men i den europæiske Kapitals Udvandring for i Østasien at tage
den østasiatiske Arbejder i sin Tjeneste. Kinesere og Indere vil
ikke befolke Europas Fabriker, men Europas Fabriker vil staa
stille, medens Maskinerne gaar i Bombay og Shanghai.
To Formaal er paa en mærkelig Maade blandede sammen
i de europæiske Foretagender i Østasien, uhyre karakteristisk netop
for det Anarki, der hersker i Produktionen under Kapitalismens
Ægide. Paa den ene Side bestræber man sig for ved sine
Operationer at skaffe ny Afsætningsomraader for de Varemasser, der
paa Grund af Arbejdets nuværende Produktivitet stadig opdynges,
paa den anden Side forøger man netop disse Varemængder ved at
lade den billige Arbejdskraft derovre deltage i den moderne
Produktion. Saaledes vælter den kapitalistiske Produktion sig stadig
frem, tvunget af en indre Nødvendighed: Produktionen kræver et
nyt Afsætningsmarked; dette ny Afsætningsmarked byder ved
Siden af sin Evne til at konsumere Varer Muligheden for en
forøget Produktion med større Profit, men denne forøgede Produktion
kræver atter ny Afsætningsmarkeder, indtil Jorden er blevet for
lille. Den manchesterske Fabrikant, der afslørede, at hans
Interesse for Planetverdenen skyldtes hans Lyst til at forsyne
Naboplaneternes Mennesker med Bomuldstøj, var i det mindste ærlig;
det er ikke alle, der saa resolut kaster Masken, hvad enten den
nu hedder videnskabelig Interesse eller Kristendommens og
Kulturens Udbredelse.
Den Kamp, der ved Kapitalens Udvandring truer med at
udbryde mellem den europæiske og den østasiatiske Arbejder, er
allerede paa sine Steder i fuld Gang. I den Udvikling, Forindiens
økonomiske Liv har gennemgaaet i de sidste Aartier, skelner man
med stor Tydelighed Kampens Form.
Tilskueres 1901 S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>