Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Nina Bang: Kapitalens Udvandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Kapitalens Udvandring
der paa det nøjeste fulgte den kapitalistiske Produktion i Indien:
Der er kun liden Tvivl om, at Indien i Tidens Løb vil være i
Stand til ikke blot at fortrænge Dundee-Fabrikaterne paa det
amerikanske og andre fremmede Markeder, men at forsyne England
selv med Sække billigere, end de kan laves i Dundee.
Storfabrikationen af Uld har endnu kun naaet en ringe
Udstrækning; der fandtes i 1890 kun i alt 5 Fabriker, hvoraf et Par
ved Cawnpur; de beskæftigede et Par Tusind Arbejdere, og der
fabrikeredes udelukkende grove Varer. Derimod har Stordriften
i Silkeindustrien udfoldet sig stærkt. I 1890 var der i
Bengalen 81 moderne Silkespinderier, som beskæftigede 15,800
Arbejdere; af disse Spinderier tilhørte de 17 et og samme
Aktieselskab, „the Bengal Silk Company". I Nordvestprovinserne har
et stort Bradford-Firma, Leister & Co., et kæmpemæssigt Spinderi.
I Bombay er der et Silkevæveri, der beskæftiger 725 Arbejdere.
Om alle disse Etablissementer gælder det, at de overvejende
bliver drevne for europæisk og da særlig for engelsk Kapital.
Jute- og Silkefabrikerne bliver det fuldstændig, i Bomuldsfabrikerne
siges ogsaa indfødte at være Aktionærer. Hvor stor den Kapital
er, der er anbragt i disse Foretagender, kan ikke nøjagtig opgives.
Den udgjorde i 1890 for Uld- og Jutefabrikerne og for 116 af de
125 Bomuldsfabriker ca. 250 Mill. Kr., for Silkeindustrien er der
ingen Opgivelse.
Uden for Tekstilindustrien har den europæiske Kapital særlig
anbragt sig i Papir- og Læderindustrien. Store moderne
Papirfabriker har fuldstændig ødelagt den lokale Papirtilvirkning, som
tidligere eksisterede i mange Dele af Landet. Læderfabrikationen
har særlig sit Sæde i Cawnpur. Ogsaa Mine- og
Teglværksindu-strien drives for engelsk Kapital, navnlig udnyttes Kulminerne, og
til deres Drift anvendes Santaler. De indiske Kulminedistrikter
afgiver det samme sørgelige Skue som de engelske ved Begyndelsen
af det 19. Aarhundrede. De muntre, sanddru og tillidsfulde
Santaler, som faar det bedste Lov af alle de Englændere, der har været
Embedsmænd hos dem, og om hvem det hedder, at ingen kan
komme i Berøring med dem uden at vindes af dem, de er ved
det overvældende Arbejde i Kulminerne blevet fornedrede og
ødelagte og er Slaver af Brændevinen.
Naar vi har betragtet disse Industrier, er vi selvfølgelig
langtfra færdige med de engelske Kapitalanlæg i Indien. Der er mange
andre. Først og fremmest Jærnbanerne, i hvilke der af private
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
