Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Nina Bang: Kapitalens Udvandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Kapitalens Udvandring
Betragter vi’ Indførselen af Raabomuld til England, saa taler
ogsaa den det samme Sprog. Den gennemsnitlige aarlige Værdi
udgjorde, udtrykt i Millioner £
1885—89 40,i, 1890-94 36,i, 1895—99 32,s.
Det samme Billede af begyndende Depression viser ogsaa de
to andre omtalte Tekstilindustrier, Jute- og Silkeindustrien. Medens
Juteindustrien i 1890 beskæftigede 44,810 Arbejdere, var Tallet i
1897 kun 43,655, medens Silkeindustrien i 1885 beskæftigede
42,995, var Tallet i 1897 kun 36,637; for Silkeindustriens
Vedkommende har der siden 1885 været Nedgang i Tenenes Antal,
siden 1878 i Vævestolenes, men ogsaa her mangler Oplysninger
efter 1890.
Det er umuligt at skjule den engelske Tekstilindustris
Nedgang. Ogsaa i de øvrige europæiske Lande gør en Depression i
denne Industri sig gældende, og der er sikkert al mulig Grund til
at frygte, at denne Depression under den stærke Vækst i Østasiens
Produktion snarere vil vokse end aftage.
Et stort Spørgsmaal rejser sig da ved Indgangen til det ny
Aarhundrede. Hvorledes skal den kapitalistiske Produktionsform
og Samfundets Krav kunne forliges? Det gængse Forsvar for
Kapitalismen har været det, at den „skaffede Arbejde". Hvormed
vil den nu retfærdiggøre sig, naar den unddrager det Samfund,
der ved sit Arbejde har skabt Kapitalen, d. v. s. Midlerne til fortsat
Arbejde, selve disse Midler for at sende dem ud til den billige
Arbejdskraft? Det er ikke et Spørgsmaal, der angaar Brødet for den
besiddende Klasse som Helhed. Det er ganske ligegyldigt for
Aktionærer, om deres Penge er anbragt i Europa eller i Asien, eller
rettere, det er dem en større Profit at have dem i Asien end i Europa.
Men for de besiddelsesløse gælder det selve det: at være eller ikke
være. Dog kan Kapitalens Udvandring ogsaa komme til at ramme
de besiddende, idet den rammer Samfundet som Helhed. Det
betaler sig saaledes langt bedre at oprette en elektrisk Sporvogn i
Bangkok end i København. Derovre tjener man sine 20% om
Aaret, og man har aldrig andet Vrøvl med sine Funktionærer, end
at man, naar man synes, de har forset sig, trækker fra i deres
Løn, hvis man da ikke er saa naadig at give dem en Dragt
Prygl i Stedet. Her hjemme har vi en Borgerrepræsentation og
en Funktionærorganisation, og de blander sig i Spørgsmaal om
Minuters Arbejdstid, hvor ingen i Bangkok bryder sig om Timer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
