Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - W. Bloch: Om Sceneinstruktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Par Ord om Sceneinstruktion
125
det er jo ikke unaturligt. Men ellers gaar rigtignok min Erfaring
ud paa ganske det modsatte. Jeg har altid set enhver, der
overhovedet fortjente Navn af Kunstner, opfyldt af den ivrigste Interesse
for sin Gerning, og den almindelige Klage gaar ud paa, ikke at
der er for meget, men at der er for lidt at bestille.
Men dernæst fordi „Mageligheden" næppe nogen Sinde vil komme
i det Tilfælde at fristes af den omtalte Tyggemad. Én
Sceneinstruktør som den skildrede har nemlig aldrig eksisteret og vil
heller aldrig komme til det. Viste han sig paa Teatret, vilde han
øjeblikkelig blive sendt tilbage til den Daareanstalt, hvorfra han
øjensynligt var brudt ud.
Hr. Poulsens ideale Sceneinstruktør er en ganske anden Mand.
Han har den faste Overbevisning, at „hvad der uden for de
haand-værksmæssige tricks kan læres i Kunst er vitterligt intet", og at
Skuespillernes Uddannelse derfor ikke bør foregaa paa Prøverne,
men om Aftenen „i Rampens Lys, for Publikums Øjne". Hvilket
med andre Ord vil sige, at det store Publikum er øverste Dommer,
og at den saglige, kunstforstandige Kritik intet har at betyde.
Dette Sceneinstruktørernes Paradigma møder ikke — som hint
sorte Faar — med et udarbejdet Scenarium. Han holder ved den
første Prøve en lille Tale til Skuespillerne. Han siger omtrent:
Mine Damer og Herrer! Jeg forudsætter, at de alle, ligesom jeg, i
Helheden og indtil de mindste Detailler har studeret Digterens
Værk. Her er de Sceneomgivelser — de Møbler og Rekvisitter og
Døre, Digteren forlanger. Nu sætter jeg mig ned i Parkettet og
skal der — fra Publikums Plads — trofast og diskret — berette
dem, hvorledes det hele tager sig ud. Jeg skal ogsaa nok give
dem Tempoerne og stemme Instrumenterne harmonisk sammen. Vær
saa god! Det er Skuespillerne, der skal arbejde, ikke mig. —
Jeg tror ærligt talt ikke det vil vare længe, før han opdager,
at den Forudsætning, hvorpaa hans Teori hviler, ikke slaar til.
Det vil hurtigt gaa op for ham, at Størsteparten af Skuespillerne
ikke har anden Kendskab til Stykkets Helhed end den rent
overfladiske, der kan erhverves ved den saakaldte Læseprøve1). Han vil
’) Der tages kun to Afskrifter (kun de færreste Stykker foreligger trykte),
hvoraf Instruktøren har den ene, og Suffløren den anden, saa at Skuespillerne
ligefrem er afskaaret fra et indgaaende Studium af Digterens Værk. Det er
beklageligt — men saadan har det altid været. Økonomi og Hensyn til Tiden
er vel sagtens Aarsag dertil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
